Matthæus

13 Den dag sad Jesus ved søen efter at have forladt huset; 2 og store folkeskarer samledes om ham, så han gik om bord i en båd og satte sig,+ og hele folkemængden stod på bredden. 3 Så fortalte han dem mange ting i billeder* idet han sagde: „Se! En sædemand gik ud for at så;+ 4 og som han såede, faldt nogle [sædekorn] langs vejen, og fuglene kom og åd dem op.+ 5 Andre faldt på stederne med klippegrund, hvor de ikke havde megen jord, og straks skød de op fordi de ikke havde dyb jord.+ 6 Men da solen stod op blev de svedet, og fordi de ikke havde rod visnede de.+ 7 Og andre faldt blandt de tornede planter, og de tornede planter kom op og kvalte dem.+ 8 Andre igen faldt på den gode jord, og de begyndte at give frugt,+ én hundrede fold, én tres og én tredive.+ 9 Lad den der har ører, høre efter.“+

10 Så kom disciplene hen til ham og sagde: „Hvordan kan det være at du taler til dem i billeder?“+ 11 Som svar sagde han: „Jer er det givet at forstå himlenes riges hellige hemmeligheder,+ men dem er det ikke givet.+ 12 For den der har, ham skal der gives mere og han vil få overflod;+ men den der ikke har, fra ham skal endog det tages han har.+ 13 Det er derfor jeg taler til dem i billeder, for når de ser, ser de forgæves, og når de hører, hører de forgæves, og de får heller ikke fat i meningen;+ 14 og på dem opfyldes Esajas’ profeti, som siger: ’I skal høre og høre, men slet ikke få fat i meningen; og I skal se og se, men slet ikke indse.+ 15 For dette folks hjerte er blevet uimodtageligt,* og med ørerne har de hørt modvilligt,* og deres øjne har de lukket, for at de ikke skal se med øjnene og høre med ørerne og fatte med hjertet og vende om, og jeg helbrede dem.’+

16 Men lykkelige er jeres øjne+ fordi de ser, og jeres ører fordi de hører. 17 For jeg skal sige jer en sandhed: Mange profeter+ og retfærdige har brændende ønsket at se det I ser, og fik det ikke at se,+ og at høre det I hører, og fik det ikke at høre.+

18 Så hør I da billedtalen om manden der såede.+ 19 Hvor nogen hører rigets ord men ikke får fat i meningen, dér kommer den onde+ og river det der er sået i hans hjerte bort; det er den der blev sået langs vejen. 20 Den der blev sået på stederne med klippegrund, det er den der hører ordet og straks tager imod det med glæde.+ 21 Han har dog ikke rod i sig og fortsætter kun for en tid, og når der opstår trængsel eller forfølgelse på grund af ordet, bringes han straks til snublen og fald.+ 22 Den der blev sået blandt de tornede planter, det er den der hører ordet, men den bekymring der hører denne tingenes ordning* til,+ samt rigdommens bedragende magt* kvæler ordet, og han* bliver uden frugt.+ 23 Men den der blev sået i den gode jord, det er den der hører ordet og får fat i meningen og som virkelig bærer frugt, én hundrede fold, én tres og én tredive.“+

24 Han fremholdt et andet billede for dem, idet han sagde: „Himlenes rige er ligesom en mand der såede god sæd i sin mark.+ 25 Mens folkene sov, kom hans fjende og såede ukrudt* blandt hveden og gik sin vej. 26 Da strået kom op og satte kerne, kom ukrudtet også til syne. 27 Da kom husherrens trælle hen til ham og sagde: ’Herre, såede du ikke god sæd i din mark?+ Hvor er da ukrudtet kommet fra?’+ 28 Han sagde til dem: ’Det har en fjende, et menneske, gjort.’+ De sagde til ham: ’Ønsker du da at vi skal gå ud og samle det fra?’ 29 Han sagde: ’Nej, for det må endelig ikke ske, når I samler ukrudtet fra, at I også rykker hveden op. 30 Lad begge [dele] vokse sammen indtil høsten; og i høsttiden vil jeg sige til høstfolkene: Saml først ukrudtet fra og bind det i bundter for at brænde det,+ og gå så i gang med at samle hveden ind i mit forrådshus.’“+

31 Han fremholdt et andet billede for dem+ idet han sagde: „Himlenes rige er ligesom et sennepsfrø,+ som en mand tog og såede i sin mark; 32 det er jo det mindste af alle frø, men når det er vokset til, er det den største af urterne og bliver et træ, så at himmelens fugle+ kommer og tager bolig i dets grene.“+

33 Han gav dem endnu et billede: „Himlenes rige ligner surdej,+ som en kvinde tog og gemte i tre store mål* hvedemel, indtil det hele var gennemsyret.“

34 Alt dette fortalte Jesus folkeskarerne ved hjælp af billeder. Ja, uden et billede talte han ikke til dem,+ 35 for at dét kunne opfyldes som var udtalt gennem profeten, der sagde: „Jeg vil åbne min mund med billedtale, jeg vil kundgøre ting som har været skjult siden grundlæggelsen.“+

36 Derpå lod han folkeskarerne gå, og han gik ind i huset. Og hans disciple kom til ham og sagde: „Forklar billedet med ukrudtet* på marken for os.“ 37 Som svar sagde han: „Den der sår den gode sæd er Menneskesønnen; 38 marken er verden;+ den gode sæd, det er rigets sønner; men ukrudtet er den ondes sønner,+ 39 og fjenden der såede det, er Djævelen.+ Høsten+ er en afslutning* på en tingenes ordning,*+ og høstfolkene er engle. 40 Derfor, ligesom ukrudtet bliver samlet fra og brændt i ild, således vil det være ved afslutningen på tingenes ordning.+ 41 Menneskesønnen vil udsende sine engle, og de vil fra hans rige samle alt det der er årsag til snublen og fald+ og alle dem der øver lovløshed, 42 og de vil kaste dem i ildovnen.+ Dér vil de græde og skære tænder.+ 43 Da vil de retfærdige skinne+ så klart som solen+ i deres Faders rige. Lad den der har ører, høre efter.+

44 Himlenes rige er ligesom en skat som var skjult i en mark og som en mand finder og skjuler; og i sin glæde går han hen og sælger+ hvad han har og køber den mark.+

45 Himlenes rige er også ligesom en rejsende købmand der søgte efter smukke perler. 46 Da han havde fundet én perle af stor værdi,+ gik han bort og solgte straks alt hvad han havde, og købte den.+

47 Himlenes rige er også som et vod der blev sat i søen og opsamlede [fisk] af enhver slags.+ 48 Da det var fuldt, halede man det op på bredden, satte sig og samlede de gode+ fra i kar, men de ubrugelige+ smed man ud. 49 Det er sådan det vil være ved afslutningen på tingenes ordning:* englene vil gå ud og skille de onde+ fra de retfærdige+ 50 og kaste dem i ildovnen. Dér vil de græde og skære tænder.+

51 Fik I fat i meningen med alt dette?“ De sagde til ham: „Ja.“ 52 Så sagde han til dem: „Godt, så er enhver offentlig lærer,* når han er oplært med hensyn til himlenes rige,+ som en mand, en husherre, der tager nye og gamle ting frem fra sit forråd.“+

53 Da Jesus nu var færdig med denne billedtale tog han derfra over land. 54 Og da han kom til sin hjemegn*+ begyndte han at undervise dem i deres synagoge,+ så de blev helt forbløffede og sagde: „Hvor har manden denne visdom og disse kraftige gerninger fra? 55 Er det ikke tømrerens søn?+ Hedder hans moder ikke Maria, og hans brødre Jakob og Josef og Simon og Judas? 56 Og hans søstre, er de ikke alle her hos os?+ Hvor har manden da fået alt dette fra?“+ 57 Så begyndte han at blive en snublesten for dem.+ Men Jesus sagde til dem: „Det er kun i sin hjemegn og i sit eget hus at en profet ikke æres.“+ 58 Og på grund af deres mangel på tro+ gjorde han ikke mange kraftige gerninger der.