5 Vil man være fortørnet for stedse, eller vogte [på det] bestandig?’+ Se! [Sådan] talte du, men du fortsatte med at gøre onde ting og at føre [dem] igennem.“+
22 For mit folk er dåragtigt.+ Mig kender de ikke.+ De er uvise sønner; de er ikke forstandige.+ De er vise med hensyn til at gøre det onde, men med hensyn til at gøre det gode er de uden kundskab.+