4 Og jeg vendte tilbage og så al den undertrykkelse+ der begås under solen, og se! de undertryktes tårer,+ men ingen trøstede dem;+ nej, det var deres undertrykkere der havde magten, og ingen trøstede dem.

22 Hvis nu Gud, skønt det er hans vilje at vise sin vrede og gøre sin magt kendt, med megen langmodighed har båret over med vredens kar, tjenlige til ødelæggelse,+

8 for ved det denne retfærdige mand så og hørte mens han boede iblandt dem, pintes han dag efter dag i sin retfærdige sjæl på grund af deres lovløse gerninger — 

9 Jehova* er ikke langsom med hensyn til sit løfte,+ sådan som nogle opfatter [det som] langsomhed, men han er tålmodig med jer, da han ikke ønsker at nogen skal lide undergang, men at alle skal nå til en sindsændring.*+