1. Mosebog
4 Adam havde nu omgang med sin hustru Eva, hvorpå hun blev gravid.+ Da tiden var inde fødte hun Kain*+ og sagde: „Jeg har bragt en mand til verden* ved Jehovas hjælp.“+ 2 Senere fødte hun igen, nemlig hans broder Abel.+
Og Abel blev med tiden fårehyrde,+ men Kain blev agerdyrker.+ 3 Så skete det efter nogen tids* forløb at Kain gav sig til at bringe nogle af agerjordens frugter+ som en offergave til Jehova,+ 4 hvorimod Abel bragte nogle af sin hjords førstefødte,+ ja af deres fede stykker.+ Mens Jehova nu så velvilligt til Abel og hans offergave,+ 5 så han ikke velvilligt til Kain og hans offergave.+ Da blev Kain optændt af stor vrede,+ og han fik et modfaldent udtryk i ansigtet. 6 Da sagde Jehova til Kain: „Hvorfor er du optændt af vrede og hvorfor har du et modfaldent udtryk i ansigtet? 7 Hvis du gør det gode, finder der så ikke en opløftelse sted?+ Men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved indgangen, og til dig står dens attrå;+ og vil du få herredømmet over den?“+
8 Senere sagde Kain til sin broder Abel: [„Lad os gå over på marken.“]* Og det var mens de var på marken at Kain overfaldt sin broder Abel og dræbte ham.+ 9 Senere sagde Jehova til Kain: „Hvor er din broder Abel?“+ og han sagde da: „Det ved jeg ikke. Er jeg min broders vogter?“+ 10 Hertil sagde han: „Hvad har du gjort? Hør!* Din broders blod* råber til mig fra agerjorden.+ 11 Og nu er du forbandet og forvist fra agerjorden,+ som har åbnet sin mund for at modtage din broders blod af din hånd.+ 12 Når du dyrker agerjorden vil den ikke give dig sin kraft* tilbage.+ En omstrejfer og flygtning bliver du på jorden.“+ 13 Hertil sagde Kain til Jehova: „Straffen for min misgerning er for stor at bære. 14 Se, du driver mig i virkeligheden i dag bort fra agerjordens flade, og jeg vil være skjult for dit ansigt;+ og jeg må blive en omstrejfer og flygtning+ på jorden, og det er sikkert at enhver der finder mig vil dræbe mig.“+ 15 Da sagde Jehova til ham: „Derfor* skal enhver der dræber Kain lide hævn syv gange.“+
Og så satte Jehova et tegn for Kain, for at ingen der fandt ham skulle slå ham ihjel.+ 16 Derpå gik Kain bort fra Jehovas ansigt+ og bosatte sig i Flygtningeland* øst for Eʹden.
17 Senere havde Kain omgang med sin hustru,+ hvorpå hun blev gravid og fødte Haʹnok. Så gik han i gang med at bygge en by og gav byen navn efter sin søn Haʹnok.+ 18 Senere fødtes der Haʹnok [sønnen] Iʹrad. Og Iʹrad blev fader til Mehuʹjael, og Mehuʹjael blev fader til Metuʹsjael, og Metuʹsjael blev fader til Leʹmek.
19 Så tog Leʹmek sig to hustruer. Navnet på den første var Aʹda, og navnet på den anden var Zilʹla. 20 Med tiden fødte Aʹda Jaʹbal. Han blev stamfader* til dem der bor i telte+ og holder kvæg.+ 21 Og navnet på hans broder var Juʹbal. Han blev stamfader til alle dem der spiller på lyre+ og fløjte.*+ 22 Og også Zilʹla fødte, nemlig Tuʹbal-Kaʹjin, der smedede* al slags værktøj af kobber og jern.+ Og Tuʹbal-Kaʹjins søster var Na’aʹma. 23 Da fremsagde Leʹmek følgende ord* for sine hustruer, Aʹda og Zilʹla:
„Hør min røst, Leʹmeks hustruer,
lyt til hvad jeg siger:*
En mand* har jeg dræbt for at have givet mig et sår,*
ja, en ung mand for at have givet mig et slag.*
25 Så havde Adam igen omgang med sin hustru, hvorpå hun fødte en søn og gav ham navnet Set,*+ for, som hun sagde: „Gud har sat mig et andet afkom* i stedet for Abel, fordi Kain dræbte ham.“+ 26 Og også Set fødtes der en søn, og han gav ham navnet Eʹnosj.+ På den tid begyndte man* at påkalde Jehovas navn.+