Daniel

5 Kong Belʹsazzar*+ afholdt en stor banket* for et tusind af sine stormænd, og han drak vin+ i nærværelse af disse tusind. 2 Påvirket af vinen+ sagde Belʹsazzar at man skulle hente de guld- og sølvkar+ som hans fader Nebukadneʹzar havde fjernet fra templet* der havde været i Jerusalem, sådan at kongen og hans stormænd, hans medhustruer og hans konkubiner kunne drikke af dem.+ 3 Da hentede de guldkarrene som var blevet fjernet fra Guds* hus’ tempel i Jerusalem, og kongen og hans stormænd, hans medhustruer og hans konkubiner drak af dem. 4 De drak vin, og de priste guder* af guld og sølv, kobber, jern, træ og sten.+

5 I samme øjeblik viste der sig fingre af en menneskehånd, og de skrev på kalken på væggen i kongens palads,+ ud for lampestanderen, og kongen så bagsiden af hånden som skrev. 6 Da skiftede kongen ansigtsfarve, og hans tanker forfærdede ham,+ og hans hofteled blev slappe,+ og hans knæ slog mod hinanden.+

7 Kongen råbte højt at man skulle føre besværgerne, kaldæerne og astrologerne ind.+ Kongen tog til orde og sagde til Babylons vismænd: „Den der læser denne skrift og klarlægger dens tydning for mig, skal — uanset hvem han er — klædes i purpur+ og have en guldkæde om halsen, og han skal herske som den tredje i riget.“+

8 Da kom alle kongens vismænd ind, men de var ikke i stand til at læse skriften eller gøre kongen bekendt med tydningen.+ 9 Kong Belʹsazzar blev da meget forfærdet, og han skiftede ansigtsfarve, og hans stormænd var rådvilde.+

10 Dronningen selv kom nu ind i festsalen som følge af kongens og hans stormænds ord. Dronningen tog til orde og sagde: „O konge, måtte du leve til fjerne tider!+ Lad ikke dine tanker forfærde dig, og skift ikke ansigtsfarve. 11 Der er en mand i dit rige i hvem hellige guders ånd* er;+ i din faders dage fandtes der lys og indsigt og en visdom som gudernes visdom hos ham, og din fader, kong Nebukadneʹzar, indsatte ham som øverste+ for magerne, besværgerne, kaldæerne [og] astrologerne. [Det gjorde] din fader, o konge; 12 for der fandtes en ånd ud over det sædvanlige og kundskab og indsigt til at tyde drømme+ og opklare gåder og løse knuder i ham,+ i Daniel, som kongen selv gav navnet Beltʹsazzar.+ Lad Daniel tilkalde nu, så han kan klarlægge tydningen.“

13 Daniel blev så ført ind til kongen. Kongen tog til orde og sagde til Daniel: „Er du Daniel, en af de landflygtige* fra Juda,+ som min fader kongen hentede i Juda?+ 14 Jeg har nemlig hørt om dig at der er guders ånd* i dig,+ og at der findes lys og indsigt og usædvanlig visdom+ hos dig. 15 Og nu har man ført vismændene [og] besværgerne ind til mig, så de kunne læse skriften dér, for at gøre mig bekendt med tydningen, men de er ikke i stand til at klarlægge tydningen af dette.+ 16 Og jeg har hørt om dig at du kan give tydninger+ og løse knuder; nu vel, hvis du kan læse skriften og gøre mig bekendt med tydningen, vil du blive klædt i purpur og få en guldkæde om halsen, og du skal herske som den tredje i riget.“+

17 Da svarede Daniel og sagde til kongen: „Behold blot dine gaver og giv en anden dine foræringer.+ Men jeg skal nok læse skriften for kongen og gøre ham bekendt med tydningen.+ 18 Hvad angår dig selv, o konge, så gav den højeste Gud*+ din fader Nebukadneʹzar+ kongedømme og storhed og ære og majestæt.+ 19 Og på grund af den storhed han gav ham, skælvede alle folkeslagene, folkestammerne og tungemålene og frygtede for ham.+ Han dræbte den han ville, og slog* den han ville; han ophøjede den han ville, og ydmygede den han ville.+ 20 Men da hans hjerte blev hovmodigt og hans ånd forhærdede sig, så han handlede overmodigt,+ blev han styrtet fra sin kongetrone, og hans værdighed blev taget fra ham.+ 21 Og han blev drevet bort fra menneskenes sønner,* og hans hjerte blev som et dyrs, og hans bolig var hos vildæslerne.+ Han fik planter at spise som okserne, og hans legeme blev vædet af himmelens dug,+ indtil han erkendte at den højeste Gud er hersker* over menneskenes rige, og at han sætter den han vil over det.+

22 Men du, hans søn Belʹsazzar,+ har ikke ydmyget dit hjerte,+ selv om du vidste alt dette.+ 23 Du har tværtimod hovmodet dig imod himmelens Herre,*+ og man har hentet karrene fra hans hus til dig,+ og du og dine stormænd, dine medhustruer og dine konkubiner drikker vin af dem, og du har prist guder* af sølv og guld, kobber, jern, træ og sten,+ som hverken ser eller hører eller ved noget;+ men den Gud* i hvis hånd dit åndedræt* er+ og som alle dine veje tilhører,+ har du ikke æret.+ 24 Derfor er denne hånd blevet sendt fra ham, og denne skrift blevet skrevet.+ 25 Og dette er skriften som er blevet skrevet: MEʹNE, MEʹNE, TEʹKEL og PARʹSIN.*

26 Og dette er tydningen af ordet: MEʹNE, Gud har talt* dit rige[s dage] og gjort ende på det.*+

27 TEʹKEL, du er blevet vejet* på vægten og fundet for let.+

28 PEʹRES, dit rige er blevet delt* og givet til mederne og perserne.“*+

29 Da befalede* Belʹsazzar at man klædte Daniel i purpur og lagde en guldkæde om hans hals, og man udråbte* ham til at være den tredje hersker i riget.+

30 Samme nat* blev den kaldæiske kong Belʹsazzar dræbt,+ 31* og mederen Dariʹus*+ modtog riget i en alder af omkring toogtres år.