22 Og se, en fønikisk*+ kvinde fra de egne kom ud og råbte højt, idet hun sagde: „Hav barmhjertighed med mig,+ Herre, Davids søn. Min datter er slemt dæmonbesat.“
17 Han måtte derfor blive sine „brødre“ lig i alle henseender,+ for at han kunne blive en barmhjertig og trofast ypperstepræst for det der hører Gud til,+ for at kunne bringe et sonoffer*+ for folkets synder.+