1. Mosebog
11 Nu var det sådan at hele jorden havde ét sprog* og ét sæt ord.* 2 Mens de nu drog mod øst, fandt de til sidst en slette i Siʹnears land+ og bosatte sig dér. 3 Da sagde de til hinanden: „Kom! Lad os lave teglsten og hærde dem ved brænding.“ Således tjente tegl som sten for dem, og asfalt tjente som mørtel for dem.+ 4 Nu sagde de så: „Kom! Lad os bygge os en by og også et tårn* med dets top i himmelen,+ og lad os gøre vort navn berømt,*+ for at vi ikke skal spredes over hele jordens flade.“+
5 Så steg Jehova ned for at se byen og tårnet som menneskenes sønner havde bygget.+ 6 Derpå sagde Jehova: „Se! De er ét folk og de har alle ét sprog,+ og dette begynder de med at gøre. Så nu vil intet som de måtte have i sinde at gøre, være umuligt for dem.+ 7 Kom! Lad os+ stige ned og forvirre+ deres sprog dér, så de ikke kan forstå* hinandens sprog.“+ 8 Da spredte Jehova dem derfra over hele jordens flade,+ og de holdt efterhånden op med at bygge byen.+ 9 Af den grund gav man den navnet Baʹbel,*+ for dér havde Jehova forvirret hele jordens* sprog, og derfra havde Jehova spredt+ dem over hele jordens flade.
10 Dette er den historiske beretning om Sem.+
Sem var et hundrede år gammel da han blev fader til Arpakʹsjad+ to år efter vandfloden. 11 Og efter at Sem var blevet fader til Arpakʹsjad, levede han videre i fem hundrede år og blev fader til sønner og døtre.+
12 Og Arpakʹsjad* levede i femogtredive år. Så blev han fader til Sjeʹla.+ 13 Og efter at Arpakʹsjad var blevet fader til Sjeʹla, levede han videre i fire hundrede og tre år og blev fader til sønner og døtre.
14 Og Sjeʹla levede i tredive år. Så blev han fader til Eʹber.+ 15 Og efter at Sjeʹla var blevet fader til Eʹber, levede han videre i fire hundrede og tre år og blev fader til sønner og døtre.
16 Og Eʹber levede så i fireogtredive år. Da blev han fader til Peʹleg.+ 17 Og efter at Eʹber var blevet fader til Peʹleg, levede han videre i fire hundrede og tredive år og blev fader til sønner og døtre.
18 Og Peʹleg levede så i tredive år. Da blev han fader til Reʹu.+ 19 Og efter at Peʹleg var blevet fader til Reʹu, levede han videre i to hundrede og ni år og blev fader til sønner og døtre.
20 Og Reʹu levede så i toogtredive år. Da blev han fader til Seʹrug.+ 21 Og efter at Reʹu var blevet fader til Seʹrug, levede han videre i to hundrede og syv år og blev fader til sønner og døtre.
22 Og Seʹrug levede så i tredive år. Da blev han fader til Naʹkor.+ 23 Og efter at Seʹrug var blevet fader til Naʹkor, levede han videre i to hundrede år og blev fader til sønner og døtre.
24 Og Naʹkor levede så i niogtyve år. Da blev han fader til Taʹra.+ 25 Og efter at Naʹkor var blevet fader til Taʹra, levede han videre i et hundrede og nitten år og blev fader til sønner og døtre.
26 Og Taʹra levede så i halvfjerds år, hvorpå han blev fader til Aʹbram,+ Naʹkor+ og Haʹran.
27 Og dette er den historiske beretning om Taʹra.
Taʹra blev fader til Aʹbram, Naʹkor og Haʹran; og Haʹran blev fader til Lot.+ 28 Senere døde Haʹran mens han var sammen med sin fader Taʹra* i sit fødeland, i kaldæernes+ Ur.*+ 29 Og Aʹbram og Naʹkor tog sig derpå hustruer. Navnet på Aʹbrams hustru var Saʹraj,+ mens navnet på Naʹkors hustru var Milʹka,+ [der var] datter af Haʹran, Milʹkas fader og Jisʹkas fader. 30 Men Saʹraj blev ved med at være ufrugtbar;+ hun havde ikke noget barn.
31 Derpå tog Taʹra sin søn Aʹbram og sin sønnesøn Lot, Haʹrans søn,+ og sin svigerdatter Saʹraj,+ hans søn Aʹbrams hustru, og de gik så med ham ud* af kaldæernes Ur for at rejse til Kaʹna’ans land.+ Med tiden kom de til Kaʹran+ og bosatte sig dér. 32 Og Taʹras dage blev efterhånden to hundrede og fem år. Derpå døde Taʹra i Kaʹran.