5 Men ved [tiden for] aftenkornofferet+ rejste jeg mig fra min ydmygelse med min klædning samt min ærmeløse overklædning sønderrevet, og jeg faldt på mine knæ+ og bredte mine hænder ud mod Jehova min Gud+

40 Men Peter sendte alle udenfor,+ og idet han knælede, bad han, og efter at have vendt sig mod det døde legeme sagde han: „Tabiʹta,* stå op!“ Hun åbnede sine øjne, og da hun så Peter, satte hun sig op.+

36 Og da han havde sagt dette knælede+ han ned sammen med dem alle og bad.