23 Nu kalder jeg Gud til vidne+ mod min egen sjæl på at det er for at skåne jer+ at jeg endnu ikke er kommet til Korinth.

2 Ja, jeg beder om at jeg, når jeg er nærværende, ikke skal træde modigt frem med den tillid hvormed jeg har i tanke at skride dristigt ind+ over for nogle der vurderer os som om vi vandrede efter [hvad vi er i] kødet.

21 Måske vil min Gud, når jeg kommer igen, ydmyge mig iblandt jer, og jeg skal måske sørge over mange af dem som før har syndet+ og som ikke har ændret sind efter den urenhed* og utugt*+ og skamløshed*+ som de har øvet.