6 Da nu Paulus blev klar over at den ene del bestod af saddukæere+ og den anden af farisæere, råbte han i Sanhedrinet: „Mænd, brødre, jeg er farisæer,+ søn af farisæere. Det er for håbet om dødes opstandelse+ jeg står og skal dømmes.“+

5 der har kendt mig fra tidligere, fra først af, hvis blot de ville aflægge vidnesbyrd, at jeg har levet som farisæer+ efter vor tilbedelsesforms strengeste sekt.*+