7 Da viste Jehova sig for Aʹbram og sagde: „Dit afkom+ giver jeg dette land.“+ Derpå byggede han et alter dér for Jehova, som havde vist sig for ham.

6 Og jeg vil gøre dig meget, meget frugtbar og gøre dig til nationer, og konger skal udgå fra dig.+

17 så vil jeg visselig velsigne dig og visselig gøre dit afkom talrigt som himmelens stjerner og som sandskornene der er ved havets bred;+ og dit afkom vil tage sine fjenders port* i besiddelse.+

13 For det var ikke ved loven at Abraham eller hans afkom fik løftet+ om at han skulle blive arving til en verden, men det var ved retfærdigheden af tro.+

16 Nu blev løfterne udtalt til Abraham+ og til hans afkom.+ Der siges* ikke: „Og til dine efterkommere,“ som når der er mange, men, som når der er én:+ „Og til dit afkom,“+ som er Kristus.+