Salmerne

144 Velsignet være Jehova, min klippe,+

som oplærer mine hænder til kamp,+

mine fingre til krig;

 2 min loyale hengivenhed og min borg,+

mit tilflugtsbjerg og den der bringer mig i sikkerhed,+

mit skjold+ og den jeg søger tilflugt hos,+

den der lægger folkeslag* under mig.+

 3 Jehova, hvad er et menneske* at du lægger mærke til det,+

et dødeligt menneskes*+ søn at du tænker på ham?

 4 Mennesket ligner et pust;+

hans dage er som en skygge der glider forbi.+

 5 Jehova, bøj din himmel, så du kan stige ned;+

rør ved bjergene, så de ryger.+

 6 Lad det lyne, så du kan sprede dem;+

udsend dine pile, så du kan skabe forvirring iblandt dem.+

 7 Ræk dine hænder ud fra det høje;+

bjærg mig og udfri mig fra de mange vande,+

fra de fremmedes* hånd,+

 8 dem hvis mund har talt usandt+

og hvis højre hånd er falsk.+

 9 Gud, en ny sang vil jeg synge for dig.+

På tistrenget harpe vil jeg spille for dig,+

10 [du] som giver konger frelse,+

som bjærger din tjener David fra det onde sværd.+

11 Bjærg mig og udfri mig fra de fremmedes hånd,+

dem hvis mund har talt usandt+

og hvis højre hånd er falsk,+

12 dem som [siger]: „Vore sønner er som små planter der har vokset sig store i deres ungdom;+

vore døtre er som hjørner udskåret i paladsstil;

13 vore lagre er fulde, forsyner [os] med alle slags* varer;+

vore hjorde øges tusind, ja, ti tusind gange på vore gader;

14 vore okser er belæssede, uden brud og uden at kælve for tidligt;+

og der er ingen klageskrig på vore torve.+

15 Lykkeligt er det folk som har det således!“

Lykkeligt er det folk hvis Gud er Jehova!+