2. Samuel

eller ANDEN KONGEBOG ifølge den græske Septuaginta

1 Efter Sauls død, da David var kommet tilbage efter at have slået amalekitterne,*+ blev David i Zikʹlag+ to dage. 2 Og på den tredje dag, se, da kom en mand+ fra lejren, fra Saul, med sønderrevne klæder+ og jord på hovedet,+ og da han kom hen til David faldt han til jorden+ og kastede sig ned.

3 David sagde nu til ham: „Hvor kommer du fra?“ Og han sagde til ham: „Jeg er undsluppet fra Israels lejr.“ 4 David sagde da videre til ham: „Hvad er der sket? Fortæl mig det.“ Hertil sagde han: „Folkene er flygtet fra kampen, og desuden er mange af folkene faldet og er døde,+ ja, også Saul+ og hans søn Joʹnatan+ er døde.“ 5 Da sagde David til den unge mand som fortalte ham det: „Hvordan ved du at Saul er død, og hans søn Joʹnatan?“+ 6 Hertil sagde den unge mand som fortalte ham det: „Jeg var tilfældigvis på Gilboʹas Bjerg,+ og dér var Saul, som støttede sig til sit spyd.+ Og se, vognstyrerne* og mændene i rytteriet havde indhentet ham.+ 7 Da han vendte sig om og så mig, råbte han til mig, og jeg sagde: ’Her er jeg.’ 8 Han sagde da til mig: ’Hvem er du?’ Og jeg sagde til ham: ’Jeg er amalekit.’+ 9 Han sagde derpå til mig: ’Tag og stil dig over mig og giv mig dødsstødet, for krampen* har grebet mig, og hele min sjæl+ er stadig i mig.’ 10 Så stillede jeg mig over ham og gav ham dødsstødet,+ for jeg vidste at han ikke kunne leve efter at han var faldet. Derpå tog jeg diademet+ som han havde på hovedet, og armbåndet som han havde på armen, og dem bringer jeg her til min herre.“

11 Da greb David fat i sine klæder og sønderrev dem,+ og det gjorde mændene som var hos ham også. 12 Og de holdt klage og græd+ og fastede+ indtil aften over Saul og over hans søn Joʹnatan og over Jehovas* folk og over Israels hus,+ fordi de var faldet for sværdet.

13 David sagde så til den unge mand som fortalte ham det: „Hvor er du fra?“ hvortil han sagde: „Jeg er søn af en fastboende udlænding, en amalekit.“+ 14 Derpå sagde David til ham: „Hvordan kan det være at du ikke frygtede+ for at række din hånd ud for at dræbe Jehovas salvede?“*+ 15 David kaldte så på en af de unge mænd og sagde: „Træd hen [og] stød ham ned!“ Han slog ham da ihjel, og således døde han.+ 16 Derpå sagde David til ham: „Måtte dit blod* komme over dit eget hoved,+ for din mund vidnede imod dig+ da du sagde: ’Jeg gav Jehovas salvede dødsstødet.’“+

17 David sang da denne klagesang+ over Saul og hans søn Joʹnatan,+ 18 og han sagde at man skulle lære Judas sønner+ „Buen“.+ Se, den står skrevet i Jaʹsjars* Bog:+