Prædikeren
4 Og jeg vendte tilbage og så al den undertrykkelse+ der begås under solen, og se! de undertryktes tårer,+ men ingen trøstede dem;+ nej, det var deres undertrykkere der havde magten, og ingen trøstede dem. 2 Og jeg priste de døde, dem som allerede var døde, lykkeligere end de levende, dem som stadig levede.+ 3 Og bedre stillet end dem begge, [er] den der endnu ikke er blevet til,+ den der ikke har set det ulykkelige arbejde der gøres under solen.+
4 Og jeg har set at al møje og al lønsomhed i arbejdet+ betyder indbyrdes skinsyge;*+ også det er tomhed og jag efter vind.
5 Tåben folder sine hænder+ og spiser sit eget kød.+
6 Én hånd fuld af hvile er bedre end begge hænder fulde af møje og jag efter vind.+
7 Og jeg vendte tilbage og så et tilfælde af tomhed under solen: 8 Der findes en enlig, uden nogen anden [hos sig];+ han har heller ikke søn eller broder;+ dog er der ingen ende på al hans møje. Ikke engang hans øjne bliver mætte af rigdom:+ „Og for hvis skyld har jeg møje og lader min sjæl mangle [alle] goder?“+ Også dette er tomhed, og det er et ulykkeligt slid.+
9 To er bedre stillet end én,+ eftersom de får en god løn for deres møje.+ 10 For hvis en af dem falder, kan den anden rejse sin fælle op.+ Men hvad med den enlige* der falder uden at der er en anden til at rejse ham op?+
11 Desuden, hvis to lægger sig sammen, holder de sig varme, men den enlige, hvordan kan han holde sig varm?+ 12 Og hvis en eller anden kan overmande den enlige, vil to kunne holde stand imod ham.+ Ja, en tretvundet snor rives ikke hurtigt over.
13 Et forarmet men víst barn er bedre stillet+ end en gammel og tåbelig konge+ der ikke længere er klog nok til at lade sig advare.+ 14 For han kom ud af fængselet for at blive konge,+ skønt han fødtes ubemidlet i hans rige.+ 15 Jeg har set alle de levende som går omkring under solen, være med barnet, den anden, som står frem i hans sted.+ 16 Der var ingen ende på hele folket, på alle dem for hvis ansigt han* var;+ senere vil man heller ikke fryde sig over ham,+ for også det er tomhed og jag efter vind.+