2. Samuel
9 David sagde engang: „Mon der endnu er nogen tilbage af Sauls hus, så jeg kan vise ham loyal hengivenhed+ for Joʹnatans skyld?“+ 2 Nu havde Sauls hus en tjener hvis navn var Ziʹba,+ så man kaldte ham hen til David. Kongen sagde da til ham: „Er du Ziʹba?“ hvortil han sagde: „Jeg er din tjener.“ 3 Derpå sagde kongen: „Er der ikke længere nogen af Sauls hus, så jeg kan vise ham Guds loyale hengivenhed?“+ Ziʹba sagde da til kongen: „Der er endnu én af Joʹnatans sønner; han har forkrøblede fødder.“+ 4 Så sagde kongen til ham: „Hvor er han?“ Ziʹba sagde da til kongen: „Se, han er i Amʹmiels søn Maʹkirs+ hus i Lo-Deʹbar.“+
5 Så sendte kong David bud og hentede ham i Amʹmiels søn Maʹkirs hus i Lo-Deʹbar. 6 Da Mefiʹbosjet, søn af Sauls søn Joʹnatan, kom ind til David, faldt han på sit ansigt og kastede sig ned.+ David sagde da: „Mefiʹbosjet!“ og han sagde: „Her er din tjener!“ 7 David sagde videre til ham: „Vær ikke bange, for jeg vil afgjort vise dig loyal hengivenhed+ for din fader Joʹnatans skyld,+ og jeg vil give dig alle din bedstefader* Sauls marker+ tilbage, og du selv skal til stadighed holde måltid ved mit bord.“+
8 Han kastede sig da ned og sagde: „Hvad er din tjener, siden du har vendt dig til en død hund+ som mig?“ 9 Derpå kaldte kongen på Ziʹba, Sauls medhjælper, og sagde til ham: „Alt hvad der tilhørte Saul og hele hans hus giver+ jeg til din herres sønnesøn.* 10 Og du skal dyrke jorden for ham, du og dine sønner og dine tjenere, og bringe [høsten] ind, så der er brød* at spise til [dem der tilhører] din herres* sønnesøn;* men din herres sønnesøn Mefiʹbosjet vil til stadighed holde måltid* ved mit bord.“+
Og Ziʹba havde femten sønner og tyve tjenere.+ 11 Ziʹba sagde da til kongen: „Nøjagtig som min herre kongen påbyder sin tjener, sådan vil din tjener gøre; men Mefiʹbosjet+ spiser ved mit bord* som en af kongens sønner.“ 12 Mefiʹbosjet havde i øvrigt en lille søn hvis navn var Miʹka;+ og alle de der boede i Ziʹbas hus blev Mefiʹbosjets tjenere; 13 men Mefiʹbosjet selv blev boende i Jerusalem, for han spiste til stadighed ved kongens bord.+ Og han var vanfør på begge fødder.+