FEMTE BOG
(Salme 107 – 150)
107 Tak Jehova, for han er god;+
for hans loyale hengivenhed varer evindelig.+
2 Måtte Jehovas genløste sige [sådan],+
de som han har genløst af modstanderens hånd,+
3 og som han har samlet fra landene,+
fra solopgang og fra solnedgang,+
fra nord og fra syd.+
4 De flakkede om i ørkenen, i ødemarken;+
de fandt ikke vej til en by at bo i.+
5 De var sultne, også tørstige;+
deres sjæl blev svag i dem.+
6 Så råbte de til Jehova om hjælp i deres kval;+
fra deres trængsler udfriede han dem+
7 og lod dem gå ad den lige vej,+
så de kom til en by at bo i.+
8 Lad dem takke Jehova for hans loyale hengivenhed+
og for hans undergerninger mod menneskesønnerne.+
9 For han har mættet den udtørrede sjæl;+
og den sultne sjæl har han fyldt med godt.+
10 Nogle boede i mørke og dunkelhed,+
var bundet i nød og jern.+
11 For de havde sat sig op imod+ hvad Gud sagde;+
ja, den Højestes råd havde de behandlet respektløst.+
12 Derfor kuede han deres hjerte med modgang;+
de snublede, og der var ingen hjælper.+
13 Så råbte de til Jehova om hjælp i deres kval;+
fra deres trængsler frelste han dem.+
14 Han førte dem ud af mørke og dunkelhed,+
og deres bånd rev han itu.+
15 Lad dem takke Jehova for hans loyale hengivenhed+
og for hans undergerninger mod menneskesønnerne.+
16 For han har knust kobberdørene,+
og jernslåerne har han hugget af.+
17 Nogle som var dårer bragte ved deres overtrædelses vej+
og ved deres misgerninger sig selv i nød til sidst.+
18 Deres sjæl kom til at afsky al slags føde,+
og de kom dødens porte nær.+
19 Så råbte de til Jehova om hjælp i deres kval;+
fra deres trængsler frelste han dem.+
20 Han sendte sit ord og helbredte dem+
og lod dem undslippe gravens dyb.+
21 Lad dem takke Jehova for hans loyale hengivenhed+
og for hans undergerninger mod menneskesønnerne.+
22 Og lad dem ofre takofre+
og forkynde hans gerninger med glædesråb.+
23 De som drager til havs i skibe,+
som driver forretning på store vande+ —
24 de har set Jehovas gerninger+
og hans undere på havdybet:+
25 at han siger til og får en stormvind til at rejse sig,+
så den løfter dets bølger.+
26 De stiger mod himmelen,
synker mod dybet.
Deres sjæl mister modet på grund af ulykken.+
27 De tumler rundt og raver som en beruset,+
ja, al deres visdom forvirres.+
28 Så råber de til Jehova om hjælp i deres kval,+
og fra deres trængsler fører han dem ud.+
29 Han gør stormen til vindstille,+
så havets bølger lægger sig.+
30 Da fryder de sig over at de falder til ro,
og han fører dem til den havn de ønskede.+
31 Lad dem takke Jehova for hans loyale hengivenhed+
og for hans undergerninger mod menneskesønnerne.+
32 Og lad dem ophøje ham i folkets menighed;+
og lad dem lovsynge ham dér hvor de ældste har sæde.+
33 Han gør floder til ørken,+
og vandkilder til tørstig jord,+
34 frugtbart land til saltland,+
på grund af sletheden hos dem der bor i det.
35 Han gør ørken til rørbevokset vanddam,+
og tørt land til vandkilder.+
36 Og dér lader han de sultne bo,+
og de grundfæster en by at bo i.+
37 Og de tilsår marker og planter vingårde,+
så de kan bære frugtbare afgrøder.+
38 Og han velsigner dem så de bliver meget talrige;+
og han lader ikke deres husdyr blive få.+
39 På ny bliver de få og bøjer sig+ —
på grund af undertrykkelse, ulykke og sorg.+
40 Han udøser foragt over de fornemme,+
og lader dem flakke om i det tomme land uden vej.+
41 Men han beskytter den fattige mod nød+
og gør [hans] slægter [så talrige] som en hjord.+
42 De retskafne ser det og fryder sig;+
men al uret må lukke sin mund.+
43 Hvem er vís? Han vil mærke sig dette+
og give agt på al Jehovas loyale hengivenhed.+