Esajas
59 Se! Jehovas hånd er ikke for kort til at frelse,+ og hans øre er ikke for tungt til at høre.+ 2 Nej, men det er jeres misgerninger der har skilt jer fra jeres Gud,*+ og det er jeres synder der gør at [han] skjuler ansigtet for jer for ikke at høre.+ 3 For jeres hænder er tilsølede med blod,+ og jeres fingre med brøde. Jeres læber har talt løgn.+ Jeres tunge er blevet ved med at mumle uretfærdighed.+ 4 Der er ingen som råber [på ret] i retfærdighed,+ og der er ingen som går til retten i trofasthed. Man har stolet på tomhed+ og talt usandhed.+ Man har undfanget ufred og født ondskab.+
5 En giftsnogs æg har de udruget, og edderkoppespind væver de.+ Den der spiser af deres æg vil dø, og af det [æg] der knækkes, bryder en giftslange ud.+ 6 Deres spind kan ikke tjene som klædning, og de kan ikke dække sig med deres gerninger.+ Deres gerninger er ondskabsfulde gerninger, og i deres hænder er der voldshandlinger.+ 7 Deres fødder løber efter ondt,+ og de skynder sig for at udgyde uskyldigt blod.+ Deres tanker er ondskabsfulde tanker;+ der hærges og nedbrydes på deres veje.*+ 8 Fredens vej+ har de ignoreret, og der er ingen ret i deres spor.+ Deres stier har de gjort krogede for sig selv.+ Ingen af dem der betræder dem,* kender til fred.+
9 Derfor er ret kommet langt bort fra os, og retfærdighed når os ikke. Vi håber på lys, men se! mørke; på klarhed, [men] i dybeste mulm vandrer vi omkring.+ 10 Vi famler efter væggen som blinde, ja som dem der ikke har øjne famler vi.+ Vi snubler ved middagstid som i skumringen; blandt de velnærede [er vi] som døde.+ 11 Vi bliver alle ved med at brumme som bjørne; og som duer kurrer vi sørgmodigt.+ Vi håber på ret,+ men der er ingen; på frelse, [men] den er langt borte fra os.+ 12 For vore overtrædelser mod dig er mange;+ og hver eneste af vore synder vidner imod os.+ For vore overtrædelser har vi [for øje]; og vore misgerninger kender vi jo.+ 13 Man har begået overtrædelser og fornægtet Jehova;+ og man har trukket sig tilbage fra at følge vor Gud,* opfordret til undertrykkelse og genstridighed,+ undfanget og mumlet løgneord fra hjertet.+ 14 Og ret blev trængt tilbage,+ og retfærdighed blev stående langt borte.+ For på torvet er sandheden snublet, og ærligheden kan ikke komme ind.+ 15 Og sandheden savnes,+ og den der vender sig fra det onde plyndres.+
Da så Jehova [det], og det var ondt i hans øjne at der ikke var nogen ret.+ 16 Og da han så at der ingen mand* var, undrede han sig meget over at der ikke var nogen der trådte mæglende ind.+ Da bragte hans arm ham frelse, og hans retfærdighed støttede ham.+ 17 Så iførte han sig retfærdighed som en brynje,+ og [satte] frelsens hjelm på sit hoved.+ Endvidere iførte han sig hævnens klæder som en dragt+ og hyllede sig i nidkærhed som en ærmeløs overklædning.+ 18 Efter [deres] gerninger vil han gengælde,+ sine modstandere med forbitrelse, sine fjender efter fortjeneste.+ Øerne* vil han gengælde efter fortjeneste.+ 19 Og de fra solnedgangen vil komme til at frygte Jehovas navn,+ og de fra solopgangen hans herlighed,+ for han kommer som en flod med trængsel* — Jehovas ånd* har drevet den frem.+
20 „Og til Zion+ skal Genløseren+ komme, og til dem der vender sig fra overtrædelse* i Jakob,“+ lyder Jehovas udsagn.
21 „Og hvad mig angår, [så er] dette min pagt med dem,“+ har Jehova sagt.
„Min ånd som er over dig,*+ og mine ord som jeg har lagt i din mund+ — de vil ikke vige fra din mund eller fra dit afkoms* mund eller fra dit afkoms afkoms mund,“ har Jehova sagt, „fra nu af og for stedse.“+