Til dirigenten. En sang med musikledsagelse; af David.
64 Hør, Gud, min stemme i min bekymring.+
Måtte du værne mit liv imod rædselen for fjenden.+
2 Måtte du skjule mig imod de ondes fortrolige samråd,+
imod den oprørte skare af dem der øver fortræd,+
3 der har hvæsset deres tunge som et sværd,+
har spændt [buen til] deres pil, bitter tale,+
4 for at skyde fra [deres] skjulesteder på den uangribelige.+
Pludselig skyder de på ham og frygter ikke.+
5 De forhærder sig selv i ond tale;+
de taler om at skjule snarer.+
De har sagt: „Hvem ser dem?“+
6 De finder på uretfærdigheder;+
de har skjult et snedigt påfund+ —
og menneskets indre, ja [hans] hjerte, er dybt.+
7 Da skyder Gud pludselig en pil imod dem.+
De får deres sår,+
8 og de får [dem] til at snuble.+
Deres tunge er mod dem selv.+
Alle som ser dem, ryster på hovedet,+
9 og alle mennesker vil frygte;+
og de vil fortælle om Guds værk,+
og de har fået indsigt i hans gerning.+
10 Og den retfærdige vil fryde sig over Jehova og søge tilflugt hos ham;+
og alle de retskafne af hjertet vil rose sig [af ham].+