Esajas
32 Se! En konge+ skal regere med retfærdighed,+ og fyrster*+ skal herske med ret. 2 Og hver af dem skal være som et læ mod vinden* og et skjul mod uvejrsregnen,+ som vandstrømme i et ørkenland,+ som et vældigt klippebjergs skygge i et udtørret land.+
3 Og de seendes øjne vil ikke være klæbet til,* og de hørendes ører vil lytte opmærksomt.+ 4 Og de ubesindiges hjerte vil give agt på kundskab,+ og de stammendes tunge vil være hurtig til at tale tydeligt.+ 5 Den uforstandige vil ikke længere blive kaldt storsindet; og den principløse vil ikke blive omtalt som ædel;+ 6 for den uforstandige taler blot uforstand,+ og hans hjerte øver ondt,+ for at udvirke frafald+ og tale egensindigt mod Jehova, for at lade den sultnes sjæl forblive tom+ og lade den tørstige mangle drikke. 7 Og den principløses midler er onde;+ han har rådet til skamløse gerninger+ for at ødelægge de nødstedte med falske ord,+ endog når den fattige udtaler hvad der er ret.
8 Men den storsindede har rådet til storsindede gerninger, og for storsindede gerninger vil han stå op.+
9 „I ubekymrede kvinder, rejs jer, hør min røst!+ I trygge* døtre, lyt til hvad jeg siger! 10 Om et år og nogle dage vil I der er trygge, bæve,+ for vinhøsten vil være til ende [og] der kommer ingen frugthøst ind.+ 11 Skælv, I ubekymrede kvinder! Bæv, I der er trygge! Klæd jer af og blot jer, og bind [sækkelærred] om lænderne.+ 12 Slå jer for brystet i klage+ over de dejlige marker,+ over den frugtbærende vinstok. 13 På mit folks agerjord kommer kun torne [og] stikkende buske op,+ ja, over alle glade huse, den opstemte stad.+ 14 For tårnborgen er opgivet,+ byens tummel er forladt; Oʹfel+ og vagttårnet er blevet nøgne marker, zebraers glæde, kvægflokkes græsgang til en fjern fremtid, 15 indtil der udgydes ånd fra det høje over os,+ og ørkenen er blevet en frugthave og frugthaven regnes for en skov.+
16 Og i ørkenen skal ret tage bolig, og i frugthaven vil retfærdigheden bo.+ 17 Og retfærdighedens værk skal være fred;+ og retfærdighedens virkning, ro og tryghed for stedse.+ 18 Og mit folk skal bo på et fredfyldt bosted, og i trygge boliger og på uforstyrrede hvilesteder.+ 19 Og det skal hagle når skoven styrter+ og byen synker ned i fornedrelse.+
20 Lykkelige er I som sår sæd ved alle vande,+ som slipper oksens og æselets fødder løs.“+