1. Samuel
11 Senere drog ammonitten+ Naʹhasj op og lejrede sig mod Jaʹbesj+ i Giʹlead.* Da sagde alle mændene i Jaʹbesj til Naʹhasj: „Slut pagt med os, så vil vi tjene dig.“+ 2 Ammonitten Naʹhasj sagde da til dem: „På denne betingelse slutter jeg [pagt] med jer: at hvert højre øje på jer bliver stukket ud,+ og jeg vil gøre det til en forsmædelse for hele Israel.“+ 3 Men Jaʹbesj’ ældste sagde til ham: „Lad os være i syv dage, så vil vi sende sendebud til hele Israels område, og hvis der ikke er nogen der frelser+ os, vil vi komme ud til dig.“ 4 Da sendebudene kom til Sauls Giʹbea+ og fremførte disse ord i folkets påhør, græd hele folket højlydt.+
5 Men i det samme kom Saul ind fra marken bag efter hornkvæget, og Saul sagde: „Hvad er der i vejen med folket, siden de græder?“ hvorpå de gengav det mændene i Jaʹbesj havde sagt, for ham. 6 Da Saul hørte dette, virkede Guds ånd*+ på ham, og hans vrede blussede voldsomt op.+ 7 Så tog han et spand hornkvæg og parterede [dyrene] og sendte dem til hvert område i Israel+ ved sendebudenes hånd, idet han sagde: „Den af os der ikke drager ud efter Saul og efter Samuel, med hans hornkvæg skal der gøres sådan, uanset hvem han er.“+ Da faldt der en Jehovas rædsel+ over folket, og de drog ud alle som én.+ 8 Da han mønstrede+ dem i Beʹzek, udgjorde Israels sønner tre hundrede tusind, og Judas mænd tredive tusind. 9 De* sagde nu til sendebudene som var kommet: „Således skal I sige til mændene i Jaʹbesj i Giʹlead: ’I morgen når solen er hed, vil frelsen være jeres.’“+ Sendebudene kom da og fortalte dette til mændene i Jaʹbesj, og disse frydede sig. 10 Derpå sagde mændene i Jaʹbesj: „I morgen kommer vi ud til jer; så kan I gøre med os hvad som helst I finder for godt.“+
11 Den følgende dag opdelte Saul+ så folkene i tre hold,+ hvorpå de gik ind midt i lejren under morgenvagten*+ og huggede ammonitterne*+ ned indtil dagen blev hed, og de der var tilbage blev spredt, så der ikke var to af dem tilbage som var sammen.+ 12 Derpå sagde folkene til Samuel: „Hvem er det der siger: ’Saul, skal han være konge* over os?’+ Udlevér de mænd, så vi kan lade dem dø!“+ 13 Men Saul* sagde: „På denne dag skal ingen lide døden,+ for i dag har Jehova udvirket frelse i Israel.“+
14 Senere sagde Samuel til folket: „Kom og lad os gå til Gilʹgal,+ og lad os forny kongedømmet dér.“+ 15 Så gik hele folket til Gilʹgal, og dér i Gilʹgal gjorde de Saul til konge* for Jehovas ansigt. Derpå ofrede de fællesskabsofre dér for Jehovas ansigt,+ og Saul og alle Israels mænd frydede sig meget dér.+