Til dirigenten. En sang med musikledsagelse; af David. En sang.
65 Til dig er der lovsang — tavshed — Gud, på Zion;+
og man vil indfri sit løfte til dig.+
2 Du som hører bøn, til dig kommer alt kød.+
3 Der er misgerninger som har overvældet mig.+
Du skaffer soning for vore overtrædelser.+
4 Lykkelig er den du udvælger og lader nærme sig [dig],+
så han kan bo i dine forgårde.+
Vi mættes med godt i dit hus,+
dit hellige tempel.+
5 Med frygtindgydende gerninger i retfærdighed vil du svare os,+
vor frelses Gud,+
den man stoler på [i] alle jordens yderste egne og [blandt] dem langt borte på havet.+
6 Han grundfæster bjergene med sin kraft;+
han har styrke bundet om sig.+
7 Han dæmper havenes larm,+
deres bølgers larm og folkestammernes tummel.+
8 Og de der bor i de yderste egne vil frygte dine tegn;+
morgenens og aftenens sted får du til at råbe af glæde.+
9 Du har taget dig af jorden, så du kan skænke den overflod;+
du gør den meget rig.
Strømmen fra Gud er fuld af vand.+
Du bereder deres korn,+
for sådan bereder du jorden.+
10 Dens furer får hvad de kan drikke; jævnet bliver dens knolde;+
med rigelige regnskyl gør du den blød; dens spirer velsigner du.+
11 Du har kronet året med din godhed,+
og dine hjulspor drypper af fedme.+
12 Ørkenens græsgange drypper,+
og højene binder jubel omkring sig.+
13 Engene har klædt sig i småkvæg,+
og lavningerne hyller sig i korn.+
De råber triumferende, ja, de synger.+