Til dirigenten. Af Koʹras sønner. En sang med musikledsagelse.
85 Jehova, du fandt behag i dit land;+
du førte Jakobs fangne tilbage.+
2 Du tilgav dit folks misgerning;+
du dækkede over al deres synd.+ Seʹla.
3 Du tog al din heftige vrede bort;+
du vendte dig bort fra din brændende vrede.+
4 Før os tilbage, du vor frelses Gud,+
og stands din græmmelse over os.+
5 Er det for stedse du vredes på os?+
Vil du forlænge din vrede, generation efter generation?+
6 Vil du ikke selv bringe os til live igen,+
så dit folk kan fryde sig ved dig?+
7 Vis os, Jehova, din loyale hengivenhed,+
og måtte du give os din frelse.+
8 Jeg vil høre hvad den [sande] Gud Jehova siger,+
for han taler fred til sit folk+ og til dem der er loyale mod ham,
men lad dem ikke igen blive selvsikre.+
9 Ja, hans frelse er nær for dem der frygter ham,+
så herlighed kan bo i vort land.+
10 Loyal hengivenhed og sandhed har mødt hinanden;+
retfærdighed og fred har kysset hinanden.+
11 Sandheden spirer frem af jorden,+
og retfærdigheden ser ned fra himmelen.+
12 Desuden vil Jehova give hvad der er godt,+
og vort land vil give sin grøde.+
13 Foran ham vil retfærdigheden vandre,+
og den vil afstikke en vej i hans spor.+