Job

5 Råb engang! Er der nogen som svarer dig?

Og hvem af de hellige* vil du vende dig til?

 2 For græmmelse dræber dåren,

og misundelse bringer død over den der lader sig lokke.

 3 Jeg har selv set dåren slå rod;+

men pludselig udtalte jeg en forbandelse over hans bosted.

 4 Hans sønner er fjernt fra frelse,+

og de knuses i porten uden at nogen udfrier dem.

 5 Det han høster,* spiser den sultne;

ja, selv fra slagterkrogene* henter man det,

og en snare griber om deres forråd.*

 6 Fortræd bryder jo ikke frem fra støvet,

og elendighed spirer ikke frem fra agerjorden.

 7 Men mennesket* er født til elendighed,

så sikkert som gnisterne* flyver til vejrs.

 8 Og dog, jeg ville henvende mig til Gud;*

ja, til Gud* ville jeg overlade min sag,*+

 9 [til] ham som gør store og uudgrundelige gerninger,*

undere uden tal,+

10 ham som giver regn til jordens flade+

og som sender vand over det åbne land,+

11 som sætter de lave højt,+

og de bedrøvede ophøjes til frelse;

12 ham som forpurrer de kloges planer,+

så deres hænder intet udretter;

13 ham som fanger de vise i deres egen underfundighed,+

så de snediges beslutning bliver forhastet+ —

14 om dagen møder de mørke,

og om middagen famler de om som var det nat+ —

15 ja, ham som frelser fra sværdet [der udgår] af deres mund,

ja, den fattige fra den stærkes hånd,+

16 så der er håb for den ringe,+

og uretfærdighed må lukke sin mund.+

17 Se, lykkelig er den mand* som Gud* retleder;+

så afvis ikke den Almægtiges tugt.

18 For han forårsager smerte, men forbinder;

han sønderslår, men hans hænder læger.

19 Fra seks trængsler udfrier han dig,+

og under syv vil intet ondt ramme dig.+

20 Under hungersnød vil han løskøbe dig fra døden,+

under krig fra sværdets vold.*

21 Du bliver skjult fra tungens pisk;+

du frygter ikke hærgen når den kommer.

22 Du vil le ad hærgen og sult,

og jordens vilde dyr vil du ikke frygte,

23 for du har en pagt med markens sten,

og markens vilde dyr er bragt til at holde fred med dig.+

24 Og du ved at der er fred i dit telt;

og du skal se til din græsgang, og du vil intet mangle.

25 Og du ved at dit afkom er talrigt,+

ja, dine efterkommere som jordens planter.+

26 Du vil komme til graven med livskraft,+

som neg der stakkes når tiden er inde.

27 Se, det er hvad vi har udforsket. Sådan er det.

Hør det, og forvis dig om det selv.“