1. Korinther
8 Nu med hensyn til det der har været ofret til afguder:+ Vi ved at vi alle har kundskab.+ Kundskaben opblæser, men kærligheden opbygger.+ 2 Hvis nogen mener at han har opnået kundskab om noget,+ så kender han det endnu ikke sådan som han bør kende det.+ 3 Men hvis nogen elsker Gud,+ så er han kendt af ham.+
4 Nu med hensyn til at spise+ det der har været ofret til afguder, så ved vi at en afgud intet er+ i verden,* og at der ingen Gud er uden én.+ 5 For selv om der også er såkaldte „guder“,+ enten i himmelen+ eller på jorden,+ sådan som der er mange „guder“ og mange „herrer“,+ 6 så er der for os dog kun én Gud,*+ Faderen,+ fra hvem alle ting er, og vi til ham;+ og der er én Herre,+ Jesus Kristus,+ ved hvem alle ting er,+ og vi ved ham.
7 Denne kundskab er imidlertid ikke i alle;+ men nogle som indtil nu har været vant til afguder, spiser maden som noget der har været ofret til en afgud,+ og deres samvittighed, som er svag, bliver besmittet.+ 8 Men mad vil ikke anbefale os over for Gud;+ hvis vi ikke spiser, er vi ikke dårligere stillet, og hvis vi spiser, er vi ikke bedre stillet.+ 9 Men se stadig til at denne jeres handlefrihed ikke på en eller anden måde bliver en snublesten for dem som er svage.+ 10 For hvis nogen skulle se dig, som har kundskab, ligge til bords i et afgudstempel,* vil da ikke samvittigheden hos den der er svag, blive opbygget til at spise det der har været ofret til afguder?+ 11 Ved din kundskab bliver der jo bragt undergang over den som er svag, din broder, for hvis skyld Kristus er død.+ 12 Men når I således synder imod jeres brødre og sårer deres samvittighed+ som er svag, synder I mod Kristus. 13 Derfor, hvis mad bringer min broder til snublen og fald,+ vil jeg aldrig nogen sinde mere spise kød, for at jeg ikke skal bringe min broder til snublen og fald.+