35 Og Eʹlihu fortsatte sit svar idet han sagde:
2 „Er det dette du regner for ret?
Du har sagt: ’Min retfærdighed er større end Guds.’+
3 For du siger: ’Til hvilken nytte er det for dig?+
Hvordan har jeg mere gavn af ikke at synde?’+
4 Jeg vil svare dig —
og dine venner+ sammen med dig.
5 Betragt himmelen+ og se,
ja, iagttag skyerne:+ de er højere end du.
6 Hvis du synder, hvad udretter du da over for ham?+
Og er dine overtrædelser mange, hvad gør du da som har betydning for ham?
7 Hvis du har ret, hvad kan du da give ham,
eller hvad kan han modtage af din hånd?+
8 Din ugudelighed kan angå en mand som dig selv,+
og din retfærdighed, en menneskesøn.+
9 Man skriger på grund af megen undertrykkelse,+
råber om hjælp på grund af de stores arm.+
10 Men ingen vil sige: ’Hvor er Gud, den Mægtige som frembragte mig,+
han som lader sange lyde om natten?’+
11 Han belærer+ os frem for jordens dyr;+
han gør os visere end himmelens flyvende skabninger.
12 De skriger dér, men han svarer ikke,+
på grund af de ondes stolthed.+
13 Nej, det usande hører Gud ikke;+
den Almægtige ser det ikke.+
14 Hvor langt mindre, da, når du siger at du ikke ser ham!+
Retssagen ligger foran ham, så du bør vente tålmodigt på ham.+
15 Men nu da hans vrede ikke har krævet regnskabet gjort op,+
er der også megen ubesindighed han har ignoreret.+
16 Og Job åbner sin mund til ingen nytte,
og uden kundskab bruger han mange ord.“+