2. Krønikebog
34 Josiʹas+ var otte+ år gammel da han blev konge, og han regerede i enogtredive år i Jerusalem.+ 2 Han gjorde hvad der var ret i Jehovas øjne+ og vandrede i sin forfader Davids spor,+ uden at vige til højre eller venstre.+
3 I sit ottende regeringsår, mens han endnu var en dreng,+ begyndte han at søge+ sin forfader Davids Gud; og i det tolvte år begyndte han at rense+ Juda og Jerusalem for offerhøjene+ og de hellige pæle+ og billedstøtterne+ og de støbte billeder. 4 Endvidere nedbrød man ba’alernes+ altre+ i hans påsyn; og røgelsesstanderne+ som var foroven huggede han af dem; og de hellige pæle+ og billedstøtterne og de støbte billeder+ knuste han og malede til støv,+ hvorpå han strøede det ud over de folks grave der plejede at ofre til dem.+ 5 Og præsternes knogler+ brændte han på deres altre.+ Således rensede han Juda og Jerusalem.
6 Og i byerne i Manasʹse+ og Eʹfraim+ og Siʹmeon, ja helt til Nafʹtali, på deres øde steder rundt omkring, 7 nedbrød han altrene+ og de hellige pæle,+ og billedstøtterne+ knuste han og malede til støv;+ og alle røgelsesstanderne+ huggede han om i hele Israels land, hvorpå han vendte tilbage til Jerusalem.
8 Og i sit attende+ regeringsår, da han havde renset landet og huset, sendte han Sjaʹfan,+ Azalʹjas søn, og byøversten Ma’aseʹja og kansleren Joʹa, Joʹahaz’ søn, hen for at reparere+ sin Gud Jehovas hus. 9 De kom så til ypperstepræsten* Hilkiʹja*+ og overbragte de penge der var indkommet til Guds hus, dem som levitterne, dørvogterne,+ havde indsamlet fra Manasʹse+ og Eʹfraim+ og fra hele det øvrige Israel+ og fra hele Juda og Benjamin og [alle] Jerusalems indbyggere.* 10 Derpå overdrog de [pengene] til dem der skulle udføre* arbejdet, dem der var sat som tilsynsmænd over* Jehovas hus.+ Og de der skulle udføre arbejdet, de som virkede i Jehovas hus, anvendte dem så til udbedring og reparation af huset, 11 idet de gav dem til håndværkerne og bygningsfolkene+ til køb af tilhuggede sten+ og tømmer til sammenføjninger, samt til tømrerarbejdet på de huse som Judas konger+ havde ødelagt.
12 Og mændene udførte arbejdet trofast;+ og over dem var der som tilsynsmænd sat levitterne Jaʹhat og Obadʹja af Meraʹris+ sønner og Zekarʹja og Mesjulʹlam af kehatitternes sønner,+ til at føre tilsyn. Og levitterne, alle der havde forstand på [at spille på] musikinstrumenter,+ 13 havde ansvar for bærerne+ og førte tilsyn+ med alle dem der udførte arbejde i forbindelse med de forskellige tjenesteopgaver; og nogle af levitterne+ var skrivere+ og forstandere og portvagter.+
14 Idet de nu bragte de penge+ ud der var indkommet til Jehovas hus, fandt præsten Hilkiʹja+ bogen+ med Jehovas lov+ ved Moses.+ 15 Hilkiʹja tog da til orde og sagde til statsskriveren Sjaʹfan:+ „Jeg har fundet lovbogen i Jehovas hus.“ Derpå gav Hilkiʹja bogen til Sjaʹfan. 16 Sjaʹfan tog så bogen med ind til kongen og bragte yderligere kongen besked tilbage idet han sagde: „Alle de opgaver man har givet dine tjenere, udfører de. 17 Og de tømmer de penge ud som forefindes i Jehovas hus og overdrager dem til tilsynsmændene og til dem der udfører arbejdet.“+ 18 Og statsskriveren Sjaʹfan fortalte så kongen: „Præsten Hilkiʹja har givet mig+ en bog.“+ Derpå læste Sjaʹfan op af den for kongen.+
19 Men så snart kongen hørte lovens ord, sønderrev han sine klæder.+ 20 Derpå gav kongen Hilkiʹja+ og Aʹhikam,+ Sjaʹfans søn, og Abʹdon, Miʹkas søn, og statsskriveren+ Sjaʹfan+ og kongens tjener Asaʹja+ følgende befaling: 21 „Gå hen og rådspørg+ Jehova på mine vegne+ og på deres vegne som er tilbage i Israel og i Juda, angående ordene i den bog+ som er blevet fundet; stor er nemlig Jehovas forbitrelse+ som skal udøses over os, fordi vore forfædre ikke har overholdt Jehovas ord og handlet efter alt hvad der står skrevet i denne bog.“+
22 Derpå gik Hilkiʹja, sammen med dem som kongen [havde nævnt],* til profetinden+ Hulʹda,+ hustru til Sjalʹlum, søn af Harʹhas’* søn Tikʹva,* den der tog vare på klæderne+ — hun boede i øvrigt i Jerusalem i den anden bydel — og de talte med hende om dette. 23 Hun sagde da til dem:
„Således har Jehova, Israels Gud, sagt: ’Sig* til den mand som har sendt jer til mig: 24 „Således har Jehova sagt: ’Se, jeg bringer ulykke+ over dette sted og dets indbyggere,+ alle de forbandelser+ der står skrevet i den bog som de læste for Judas konge,+ 25 eftersom de har forladt mig+ og bragt røgofre til andre guder+ og således krænket+ mig med hele deres hænders værk,+ og min forbitrelse+ må udøses over dette sted uden at slukkes.’“’+ 26 Og til Judas konge, som har sendt jer for at rådspørge Jehova, til ham skal I sige således: ’Således har Jehova, Israels Gud, sagt:+ „Med hensyn til de ord+ som du hørte — 27 fordi dit hjerte+ rørtes og du ydmygede+ dig for Gud* da du hørte hans ord om dette sted og dets indbyggere, og du ydmygede dig for mig+ og sønderrev+ dine klæder og græd foran mig, så har også jeg hørt [dine ord],“+ lyder Jehovas udsagn. 28 „Se, jeg vil lade dig samles til dine fædre, og du vil blive bragt til din begravelsesplads* i fred,+ og dine øjne skal ikke se hele den ulykke+ som jeg bringer over dette sted og dets indbyggere.“’“+
Derpå bragte de svaret tilbage til kongen. 29 Kongen sendte nu bud og samlede alle Judas og Jerusalems ældste.+ 30 Derpå gik kongen op til Jehovas hus+ sammen med alle Judas mænd og Jerusalems indbyggere og præsterne+ og levitterne og hele folket, fra den største til den mindste, og han oplæste+ i deres påhør alle ordene i pagtsbogen som man havde fundet i Jehovas hus.+ 31 Og kongen stod på sin plads,+ og han sluttede pagt+ for Jehovas ansigt om at følge Jehova og holde hans bud+ og vidnesbyrd+ og forordninger+ af hele sit hjerte+ og af hele sin sjæl,+ om at handle+ efter pagtens ord som stod skrevet i denne bog.+ 32 Endvidere fik han alle der fandtes i Jerusalem og Benjamin til at slutte op om [pagten], så Jerusalems indbyggere handlede efter Guds, deres forfædres Guds, pagt.+ 33 Derpå fjernede Josiʹas alle vederstyggelighederne+ fra alle de landområder der tilhørte Israels sønner,+ og han fik alle der fandtes i Israel til at tjene, ja tjene deres Gud Jehova. Alle hans dage veg de ikke fra Jehova, deres forfædres Gud.+