1. Samuel
13 Saul var [?]* år gammel da han blev konge,+ og han regerede over Israel i to år. 2 Saul udvalgte sig nu tre tusind mænd af Israel, idet to tusind var hos Saul i Mikʹmas+ og i Beʹtels bjergland, og et tusind var hos Joʹnatan+ i Giʹbea+ i Benjamin. Men resten af folkene sendte han bort, hver til sit telt.* 3 Joʹnatan slog derpå filistrenes+ garnison+ som var i Geʹba,*+ og filistrene fik det at høre. Men Saul lod blæse i horn+ landet over, idet han sagde: „Lad hebræerne høre det!“ 4 Og hele Israel hørte det, idet man sagde: „Saul har slået filistrenes garnison, og nu er Israel blevet en stank+ for filistrene.“ Folkene blev da kaldt sammen for at følge Saul i Gilʹgal.+
5 Filistrene, derimod, samledes for at kæmpe mod Israel, tredive* tusind stridsvogne+ og seks tusind mand i rytteriet og folk så talrige som sandskornene der er ved havets bred;+ de drog så op og slog lejr ved Mikʹmas, øst for Bet-Aʹven.+ 6 Men Israels mænd så at de var hårdt trængt,+ for folket var under stærkt pres. Folket skjulte sig da i huler og hulninger og mellem klipperne og i grotter* og gruber.+ 7 Nogle hebræere gik endog over Jordan+ til Gads+ og Giʹleads land. Men Saul var endnu i Gilʹgal, og alle folkene fulgte ham skælvende.+ 8 Han ventede nu syv dage til den fastsatte tid som Samuel [havde sagt];*+ men Samuel kom ikke til Gilʹgal, så folkene spredtes [og skiltes] fra ham. 9 Da sagde Saul: „Bring brændofferet og fællesskabsofrene hen til mig,“ hvorpå han ofrede brændofferet.+
10 Men netop som han var færdig med at ofre brændofferet, se, da kom Samuel. Saul gik derfor ud for at møde ham og velsigne ham.+ 11 Samuel sagde imidlertid: „Hvad har du gjort?“+ hvortil Saul sagde: „Jeg så at folkene spredtes [og skiltes] fra mig,+ og du kom ikke i løbet af de aftalte dage,+ og filistrene samledes i Mikʹmas;+ 12 da sagde jeg:*+ ’Nu kommer filistrene ned mod mig i Gilʹgal, og jeg har ikke formildet Jehovas ansigt,’ derfor tog jeg mig sammen+ og ofrede brændofferet.“
13 Da sagde Samuel til Saul: „Du har handlet tåbeligt.+ Du har ikke holdt Jehova din Guds bud,+ det som han påbød dig;+ ellers ville Jehova nu have grundfæstet dit kongedømme over Israel for stedse, 14 men nu vil dit kongedømme ikke bestå.+ Jehova skal søge sig en mand efter sit hjerte,+ og Jehova vil overdrage ham hvervet som fører+ for sit folk, for du har ikke overholdt det Jehova har påbudt dig.“+
15 Derpå brød Samuel op og drog op fra Gilʹgal* til Giʹbea i Benjamin, og Saul mønstrede folkene, dem der fandtes hos ham, omkring seks hundrede mand.+ 16 Og Saul og hans søn Joʹnatan og folkene som fandtes hos dem boede i Geʹba+ i Benjamin. Filistrene, derimod, havde lejret sig i Mikʹmas,+ 17 og tre grupper som plyndrede, drog ud fra filistrenes lejr.+ Den ene gruppe vendte sig mod vejen til Ofʹra,+ mod Sjuʹals land, 18 og den anden gruppe vendte sig mod Bet-Hoʹron-Vejen,+ og den tredje gruppe vendte sig mod vejen til området der vender mod Zeʹbo’ims* Dal, mod ørkenen.
19 Der fandtes imidlertid ingen smed i hele Israels land, for filistrene havde sagt: „Ellers laver hebræerne sværd og spyd.“+ 20 Så alle israelitterne tog ned til filistrene for hver især at få sit plovjern eller sin hakke eller sin økse eller sin segl skærpet.*+ 21 Og prisen for skærpningen var en pim* for plovjern og for hakker og for tregrenede forke og for økser og for at fæste spidsen på en pigkæp.+ 22 Og på kampdagen fandtes der hverken sværd+ eller spyd i hånden på nogen af de folk der var hos Saul og Joʹnatan, men der fandtes [våben] til Saul+ og til hans søn Joʹnatan.
23 En filisterforpost+ rykkede nu ud til passet ved Mikʹmas.+