Salmerne
En bøn af David.
17 Hør, Jehova, på en retfærdig sag; giv agt på mit bedende råb;+
lyt til min bøn, som ikke er på svigefulde læber.+
3 Du har ransaget mit hjerte; du har set efter om natten;+
du har lutret mig; du vil ikke finde [at] jeg har pønset på ondt.+
Min mund går ikke for vidt.+
4 Med hensyn til de ting menneskene* gør,
har jeg, ved dine læbers ord, vogtet mig for røverens stier.+
7 Vis din loyale hengivenhed på underfulde måder,*+ du som frelser dem der søger tilflugt
for dem der rejser sig mod din højre hånd.+
8 Vogt mig som selve pupillen i øjet;+
måtte du skjule mig i dine vingers skygge+
9 for de ugudelige som har voldt mig fortræd.
Fjenderne af min sjæl indeslutter mig.+
10 Med deres fedt har de lukket [sig] til;+
med deres mund har de talt i hovmod;+
11 [hvorhen vi styrer] vore skridt, har de nu slået kreds om os;+
deres øjne retter de mod at bøje [os] til jorden.+
13 Rejs dig, Jehova; mød ham ansigt til ansigt;+
tving ham i knæ; bring min sjæl i sikkerhed for den ugudelige, med dit sværd,+
14 for mænd, med din hånd, Jehova,+
for mænd af [denne] tingenes ordning,*+ [mænd] hvis andel er i [dette] liv,+
og hvis mave du fylder med det du har gemt hen,+
som er mætte af sønner+
og lægger det de levner til side til deres børn.+