Job

42 Da svarede Job Jehova og sagde:

7 Efter at Jehova nu havde talt disse ord til Job, sagde Jehova til temanitten Eʹlifaz:

„Min vrede er blusset op mod dig og dine to venner,+ for I har ikke talt sandt om mig,+ sådan som min tjener Job. 8 Tag jer derfor syv tyre og syv væddere+ og gå hen til min tjener Job+ og bring et brændoffer for jer selv; og min tjener Job vil bede for jer.+ Kun ham vil jeg tage venligt imod, så jeg ikke gør noget skændigt og tåbeligt med jer, for I har ikke talt sandt om mig, sådan som min tjener Job.“+

9 Da gik temanitten Eʹlifaz og sjuhitten Bilʹdad og na’amatitten Zoʹfar hen og gjorde sådan som Jehova havde sagt til dem, og Jehova tog venligt imod Job.

10 Og Jehova vendte Jobs fangne tilstand+ da han gik i forbøn for sine venner,+ og Jehova gav derpå Job dobbelt af alt hvad han havde haft.+ 11 Og alle hans brødre og alle hans søstre og alle som havde kendt ham før, kom nu til ham+ og holdt måltid+ sammen med ham i hans hus og viste ham deltagelse og trøstede ham efter al den ulykke som Jehova havde ladet komme over ham; og de gav ham hver et pengestykke,* og hver en guldring.

12 Og Jehova velsignede+ Jobs sidste tid mere end den første,+ så han fik fjorten tusind får* og seks tusind kameler og et tusind spand hornkvæg og et tusind hunæsler. 13 Han fik også syv sønner og tre døtre.+ 14 Og den første gav han navnet Jemiʹma og den anden navnet Keziʹa og den tredje navnet Keʹren-Hapʹpuk. 15 Og i hele landet fandtes der ingen kvinder så smukke som Jobs døtre, og deres fader gav dem en arvelod blandt deres brødre.+

16 Efter dette levede Job i et hundrede og fyrre år*+ og fik sine sønner og sønnesønner at se+ i fire generationer. 17 Omsider døde Job, gammel og mæt af dage.*+