Jeremias

18 Det ord der kom til Jeremias* fra Jehova, idet der blev sagt: 2 „Rejs dig og gå ned til pottemagerens hus,+ og dér vil jeg lade dig høre mine ord.“

3 Så gik jeg ned til pottemagerens hus, og se, han var ved at udføre et arbejde på drejeskiven. 4 Og det kar pottemageren* var ved at lave af leret, blev ødelagt i hans hånd, og han begyndte forfra og lavede det til et andet kar, sådan som det var ret i pottemagerens øjne at lave det.+

5 Og Jehovas ord kom fortsat til mig, idet der blev sagt: 6 „’Kan jeg ikke gøre med jer, Israels hus, ligesom denne pottemager gør?’ lyder Jehovas udsagn. ’Se! Som leret i pottemagerens hånd, sådan er I i min hånd, Israels hus.+ 7 Når som helst jeg taler mod en nation og mod et rige for at oprykke og nedbryde og ødelægge,+ 8 og den nation så vender om fra sin ondskab som jeg har talt imod,+ vil jeg også fortryde den ulykke som jeg havde tænkt at fuldbyrde på den.+ 9 Men når som helst jeg taler om en nation og om et rige for at opbygge og plante,+ 10 og den [nation] så gør hvad der er ondt i mine øjne ved ikke at adlyde min røst,+ vil jeg også fortryde det gode som jeg sagde [til mig selv] at jeg ville gøre til bedste for den.’

11 Og sig dog nu til mændene i Juda og til indbyggerne i Jerusalem: ’Således har Jehova sagt: „Se, jeg former en ulykke imod jer og udtænker et anslag imod jer.+ Vend dog om, hver fra sin onde vej, og sørg for at forbedre jeres veje og jeres handlinger.“’“+

12 Og de sagde: „Det er håbløst!+ For vi vil vandre efter vore egne tanker, og vi vil hver især handle i vort onde hjertes trods.“+

13 Derfor, således har Jehova sagt: „Spørg dog selv blandt nationerne. Hvem har hørt noget lignende? Det er grufuldt hvad Israels jomfru har gjort i overmål.+ 14 Trækker Libanons sne sig bort fra klippen på det åbne land? Eller vil fremmede vande, kølige, strømmende, tørre bort? 15 For mit folk har glemt mig+ idet de bringer røgofre til noget værdiløst,+ og idet de får andre til at snuble på deres veje,+ på stierne fra fortids dage,+ for at vandre ad spor, ad en vej som ikke er anlagt, 16 for at gøre deres land til noget man forfærdes over,+ noget man fløjter [undrende] ad i lange tider.+ Hver eneste som går forbi det vil stirre i forfærdelse og ryste på hovedet.+ 17 Som med en østenvind vil jeg sprede dem foran fjenden.+ Ryggen og ikke ansigtet+ vil jeg vise dem på deres undergangs dag.“

18 Så sagde de: „Kom og lad os udtænke planer+ imod Jeremias, for loven vil ikke forgå for præsten+ eller rådet for den vise eller ordet for profeten.+ Kom og lad os slå ham med tungen+ og lad os ikke give agt på nogen af hans ord.“

19 Giv agt på mig, Jehova, og hør røsten af dem der fører sag imod mig.*+ 20 Skal man gengælde godt med ondt?+ De har jo gravet en faldgrube for min sjæl.+ Husk at jeg har stået foran dig for at tale godt om dem, for at vende din forbitrelse fra dem.+ 21 Overgiv derfor deres sønner til hungersnøden,+ og giv dem i sværdets vold;*+ og måtte deres hustruer blive barnløse og enker.+ Og måtte deres mænd blive dræbt af en dødbringende plage, deres unge mænd slået ned med sværdet i kampen.+ 22 Lad et skrig blive hørt fra deres huse, når du pludselig bringer en røverbande over dem.+ For de har gravet en faldgrube for at fange mig, og fælder har de gemt for mine fødder.+

23 Men du, Jehova, ved alt hvad de har besluttet imod mig med henblik på [min] død.+ Dæk ikke over* deres misgerning, og udslet ikke deres synd for dit ansigt; men lad det være dem der bringes til at snuble for dit ansigt.+ Grib ind over for dem på din vredes tid.+