Åbenbaringen
10 Og jeg så en anden stærk engel+ stige ned fra himmelen, klædt i en sky,+ og en regnbue var over hans hoved, og hans ansigt var som solen+ og hans fødder+ som ildsøjler, 2 og han havde i sin hånd en lille skriftrulle* der var åbnet. Og han satte sin højre fod på havet og sin venstre på jorden,+ 3 og han råbte med høj røst som når en løve+ brøler. Og da han råbte, opløftede de syv tordener+ deres egne røster.
4 Og da de syv tordener talte, ville jeg til at skrive; men jeg hørte en stemme fra himmelen+ sige: „Forsegl*+ det de syv tordener har sagt, og skriv det ikke ned.“ 5 Og engelen som jeg så stå på havet og på jorden, løftede sin højre hånd mod himmelen+ 6 og svor ved Ham som lever+ i evighedernes evigheder,+ som har skabt himmelen og det der er i den, og jorden+ og det der er på den, og havet og det der er i det:*+ „Der vil ikke længere være nogen tøven;*+ 7 men i dagene for den syvende engels+ røst, når han skal til at blæse i sin trompet,+ er Guds hellige hemmelighed*+ ifølge den gode nyhed som han forkyndte sine trælle profeterne,+ virkelig fuldbyrdet.“
8 Og stemmen+ som jeg hørte fra himmelen taler igen med mig og siger: „Gå hen og tag den åbne skriftrulle som engelen der står på havet og på jorden, har i hånden.“+ 9 Og jeg gik hen til engelen og sagde til ham at han skulle give mig den lille skriftrulle. Og han sagde til mig: „Tag den og fortær den,+ og den vil gøre din mave bitter, men i din mund vil den være sød som honning.“ 10 Og jeg tog den lille skriftrulle af engelens hånd og fortærede den,+ og i min mund var den sød som honning;+ men da jeg havde spist den blev min mave bitter. 11 Og de siger til mig: „Du skal igen profetere med henblik på folk og nationer og tungemål og mange konger.“+