Malakias
4* „For se, dagen kommer, brændende som en ovn,+ og alle overmodige og alle der handler ugudeligt skal blive som halmstrå,+ og dagen der kommer skal fortære dem,“ siger Hærstyrkers Jehova, „så den hverken efterlader rod eller gren hos dem.+ 2 Men for jer som frygter mit navn skal retfærdighedens sol skinne+ med lægedom i sine vinger,+ og I skal gå ud og stampe som staldkåde fedekalve.“+
3 „Og I skal træde de ugudelige ned, for de vil blive som støv under jeres fodsåler den dag da jeg griber ind,“+ siger Hærstyrkers Jehova.
4 „Husk min tjener Moses’ lov som jeg pålagde ham på Hoʹreb for hele Israel, med forordninger og lovbud.*+
5 Se, jeg sender jer profeten Elias*+ før Jehovas store og frygtindgydende dag kommer.+ 6 Og han skal vende fædres hjerte til sønner, og sønners hjerte til fædre, for at jeg ikke skal komme og slå jorden* så den bliver viet til udslettelse.“*+
(Hermed slutter oversættelsen af De Hebraiske og Aramaiske Skrifter. Oversættelsen af De Kristne Græske Skrifter følger herefter.)