2. Korinther
4 Derfor, da vi har denne tjeneste+ ifølge den barmhjertighed der er blevet vist os,+ giver vi ikke op; 2 men vi har frasagt os de skjulte ting som man ville skamme sig over,+ idet vi ikke vandrer med underfundighed og heller ikke forfalsker Guds ord,+ men ved at gøre sandheden kendt anbefaler vi os til ethvert menneskes samvittighed for Guds øjne.+ 3 Hvis nu den gode nyhed som vi forkynder, virkelig er tildækket, er den tildækket blandt dem som går til grunde,+ 4 blandt hvem denne tingenes ordnings* gud*+ har forblindet de ikketroendes forstand,*+ for at lysskæret*+ fra den herlige gode nyhed+ om Messias,* som er Guds billede,+ ikke skal trænge igennem.+ 5 For vi forkynder ikke os selv men Kristus Jesus som Herre,+ og os selv som jeres trælle+ for Jesu skyld. 6 For det er Gud som har sagt: „Lad lys skinne* frem af mørke,“+ og han har skinnet på vore hjerter for at oplyse+ dem med den herlige kundskab+ om Gud* ved* Kristi ansigt.+
7 Men vi har denne kostbarhed+ i lerkar,*+ for at den kraft+ som er ud over det normale, må være Guds+ og ikke fra os selv.+ 8 Vi trænges på enhver måde,+ men har ikke så kneben plads at vi ikke kan røre os; vi er i vildrede, men ikke helt uden udvej;+ 9 vi er forfulgt, men ikke ladt i stikken;+ vi er kastet omkuld,+ men ikke slået ihjel.+ 10 Altid og alle vegne udholder vi i vort legeme den dødbringende behandling Jesus fik,*+ for at også Jesu liv må blive gjort kendt i vort legeme.+ 11 For vi som lever, stilles hele tiden ansigt til ansigt med døden*+ for Jesu skyld, for at også Jesu liv må blive gjort kendt i vort dødelige kød.+ 12 Altså er døden virksom i os, men livet i jer.+
13 Men da vi har den samme troens ånd som den hvorom der står skrevet: „Jeg troede, derfor talte jeg,“+ tror vi også og derfor taler vi, 14 idet vi véd at han som oprejste Jesus,* også vil oprejse os sammen med Jesus og vil fremstille os sammen med jer.+ 15 Alt sammen sker det nemlig for jeres skyld,+ for at den ufortjente godhed, som er blevet større, ved taksigelsen fra mange flere må findes i overflod til Guds ære.+
16 Derfor giver vi ikke op; nej, selv om vort ydre menneske hentæres, så fornys jo vort indre menneske+ fra dag til dag. 17 For skønt trængselen er kortvarig+ og let, udvirker den for os en mere og mere overvældende vægt af herlighed som er evig,+ 18 mens vi holder vort blik rettet, ikke mod de synlige ting, men mod de usynlige.+ For de synlige er midlertidige,+ men de usynlige er evige.+