2. Mosebog
37 Beʹzalel+ lavede derpå arken+ af akacietræ, to og en halv alen lang og halvanden alen bred og halvanden alen høj.+ 2 Så overtrak han den med rent guld indvendig og udvendig og lavede en bort af guld til den hele vejen rundt.+ 3 Derpå støbte han fire guldringe til den [til at sætte] over dens fire fødder, med to ringe på den ene side og to ringe på den anden side af den.+ 4 Dernæst lavede han bærestænger af akacietræ og overtrak dem med guld.+ 5 Så førte han stængerne gennem ringene på arkens sider til at bære arken med.+
6 Så fortsatte han med at lave låget*+ af rent guld, to og en halv alen langt og halvanden alen bredt.+ 7 Endvidere lavede han to keruber af guld. I drevet arbejde lavede han dem på begge ender af låget.+ 8 Den ene kerub var på den ene ende, og den anden kerub på den anden ende. Han lavede keruberne på låget, på begge ender af det.+ 9 Og keruberne havde hver især [deres] to vinger udbredt opefter, idet de skærmende dækkede over låget med vingerne,+ og deres ansigter var [vendt] mod hinanden. Mod låget var kerubernes ansigter [vendt].+
10 Derpå lavede han bordet af akacietræ,+ to alen langt og én alen bredt og halvanden alen højt.+ 11 Så overtrak han det med rent guld og lavede en bort af guld til det hele vejen rundt.+ 12 Dernæst lavede han en liste til det på en håndsbred hele vejen rundt og lavede en bort af guld på listen hele vejen rundt.+ 13 Endvidere støbte han fire guldringe til det og satte ringene på de fire hjørner som var ved de fire fødder.+ 14 Ringene sad tæt ved listen som holdere for stængerne til at bære bordet med.+ 15 Så lavede han bærestængerne til at bære bordet med af akacietræ og overtrak dem med guld.+ 16 Derpå lavede han redskaberne som skulle være på bordet, dets fade og bægre og skåle og kander hvormed der skulle udgydes* [drikofre], [alt sammen] af rent guld.+
17 Så lavede han lampestanderen+ af rent guld. I drevet arbejde lavede han lampestanderen. Dens fodstykke og dens arme, dens bægre, dens knopper og dens blomsterkroner var ud i ét med den.+ 18 Og der udgik seks arme fra dens sider, tre af lampestanderens arme fra den ene side og tre af lampestanderens arme fra den anden side af den.+ 19 Tre bægre formet som mandelblomster var på den ene arm, vekslende med knopper og blomsterkroner; og tre bægre formet som mandelblomster var på den anden arm, vekslende med knopper og blomsterkroner. Sådan var det med de seks arme der udgik fra lampestanderen.+ 20 Og på selve lampestanderen var der fire bægre formet som mandelblomster, vekslende med dens knopper og blomsterkroner.+ 21 Og knoppen under [det første] par arme var ud i ét med den, og knoppen under [det andet] par arme var ud i ét med den, og knoppen under [det tredje] par arme var ud i ét med den; [dette gjaldt] for de seks arme der udgik fra lampestanderen.+ 22 Deres knopper og deres arme var ud i ét med den. Alt på den var ét drevet arbejde, af rent guld.+ 23 Derpå lavede han dens syv lamper og dens lampesakse og dens ildbækkener af rent guld.+ 24 Af en talent rent guld lavede han den og alle dens redskaber.
25 Derpå lavede han røgelsesalteret+ af akacietræ,+ en alen* langt og en alen bredt, firkantet, og to alen højt. Dets horn var ud i ét med det.+ 26 Så overtrak han det med rent guld, dets øverste plade og dets sider hele vejen rundt og dets horn, hvorpå han lavede en bort af guld til det hele vejen rundt.+ 27 Og han lavede to guldringe til det neden for dets bort på to af siderne, på to modsatte sider af det, som holdere for stængerne til at bære det med.+ 28 Derpå lavede han bærestængerne af akacietræ og overtrak dem med guld.+ 29 Yderligere lavede han den hellige salveolie+ og den rene, vellugtende røgelse,+ som salveblanderen laver den.