Nahum
2 En der spreder er draget op foran dig.*+ Hold fæstningsmuren bevogtet. Hold udkig med vejen. Gør hofterne stærke. Opbyd ekstra kraft.+
2 For Jehova vil føre Jakobs stolthed+ — som Israels stolthed — tilbage, for nogle har tømt [landet hos] dem,+ og deres vinranker har de ødelagt.+
3 Hans vældige krigeres skjolde er farvet røde; [hans] dygtige mænd* er klædt i skarlagen.+ Stridsvognen [skinner] af stålets ild den dag han gør sig klar, og [spyddene af] enebærtræ*+ bliver rystet. 4 I gaderne kører stridsvognene som rasende.+ De farer frem og tilbage på torvene. De ser ud som fakler. De løber som lyn.+
5 Han husker på sine stormænd.+ De snubler idet de går frem.+ De skynder sig frem til dens mur, og skærmtaget er på plads. 6 Flodportene vil blive åbnet, og paladset vil gå i opløsning. 7 Og det er blevet bestemt; hun er blevet blottet; hun skal bæres bort,+ og hendes trælkvinder vil klage sig — det lyder som duer+ — mens de slår sig igen og igen på hjertet.+ 8 Og Niʹneve har i sine dage været+ som en dam med [mange] vande;+ men de flygter. „Stands!* Stands!“ Men ingen vender om.+
9 I skal røve sølv; I skal røve guld;+ for der er ingen ende på udstyr. Der er en imponerende mængde af alle slags klenodier.+
10 Den er tom og tømt og lagt øde!+ Og hjertet smelter,+ og knæene skælver,+ og der er strenge veer i alle hofter;+ og ansigtet er kommet til at gløde på dem alle.+ 11 Hvor er løvernes bolig og hulen* der tilhørte de unge løver med manke, hvor løven* færdedes og gik ind,*+ hvor løveungerne var og ingen fik [dem] til at skælve?+ 12 Løven sønderrev rigeligt til sine unger og knækkede halsen [på byttet] til sine løvinder. Og den fyldte sine grotter med bytte og sine boliger med sønderrevet vildt.+
13 „Se! Jeg er imod dig,“ lyder Hærstyrkers Jehovas* udsagn,+ „og jeg vil lade dens* stridsvogne gå op i røg.+ Og dine unge løver med manke skal et sværd fortære.+ Og jeg vil udrydde dit bytte fra jorden, og dine sendebuds røst skal ikke høres mere.“+