Hoseas
10 „Israel er et vildtvoksende* vintræ.+ Det bærer sin frugt.+ Jo mere frugt, desto flere altre.+ Jo bedre det går dets land, desto bedre [billed]støtter rejser de.+ 2 Deres hjerte er hyklerisk;*+ nu findes de skyldige.
Han vil bryde deres altre ned; han vil hærge deres [billed]støtter.+ 3 Nu siger de jo: ’Vi har ingen konge,+ for vi frygter ikke Jehova. Og kongen, hvad kan han gøre for os?’
4 De udtaler ord, aflægger falske eder,+ slutter pagt;+ og retten skyder op som en giftig plante langs det åbne lands plovfurer.+ 5 Samaʹrias indbyggere vil grue for Bet-Aʹvens kalv;+ ja, dens folk skal sørge over den, og ligeså dens afgudspræster,* [som] plejede at juble over den, over dens herlighed, for den er ført bort fra den, i landflygtighed.+ 6 Også den skal føres til Assyrien som en gave til en stor konge.*+ Eʹfraim skal få skam,+ og Israel skal blive beskæmmet af sit eget råd.+ 7 Samaʹria [og] dets konge skal bringes til tavshed,+ som en afbrækket kvist på vandets overflade. 8 Og [Bet-]Aʹvens offerhøje,+ Israels synd,+ skal tilintetgøres. Der vil vokse torn og tidsel+ på deres altre.+ Og man vil sige til bjergene: ’Dæk os!’ og til højene: ’Fald over os!’+
9 Fra Giʹbeas+ dage har du syndet,+ Israel. Dér er de blevet stående. I Giʹbea har krigen mod uretfærdighedens sønner ikke indhentet dem.+ 10 Når det er mit ønske vil jeg tugte dem.+ Og folkeslag skal samle sig imod dem når de spændes for deres to misgerninger.+
11 Og Eʹfraim var en tæmmet kvie som elskede at tærske,+ og selv forbigik jeg dens gode hals. Jeg vil lade nogen ride på Eʹfraim.+ Juda pløjer.+ Jakob harver+ for ham. 12 Så jeres sæd med retfærdighed;+ høst i forhold til loyal hengivenhed.+ Pløj jer et stykke nyt land+ når det er tid at søge Jehova, indtil han kommer+ og lærer jer retfærdighed.+
13 I har pløjet ugudelighed.+ Uretfærdighed har I høstet.+ I har spist frugten af bedrag,+ for du stolede på din adfærd,+ på dine mange vældige krigere.+ 14 Men krigslarm stiger op blandt dit folk,+ og alle dine befæstede byer vil blive hærget,+ som Sjalʹman hærgede Bet-Arʹbel på kampens dag, [da] moder sammen med sønner blev knust.+ 15 Sådan skal man* gøre ved jer, Beʹtel,* på grund af jeres store ondskab.+ Ved daggry skal Israels konge visselig bringes til tavshed.“+