Højsangen
6 „Hvor er den du har kær gået hen, du den smukkeste blandt kvinder?+ Hvor har din kære vendt sig hen, så vi kan lede efter ham sammen med dig?“
2 „Min kære er gået ned til sin have,+ til balsambedene,+ for at føre [hjorden] på græs+ mellem haverne og for at sanke liljer. 3 Jeg er min kæres, og min kære er min.+ Han fører [hjorden] på græs+ blandt liljerne.“
4 „Du er smuk, min veninde,+ som Tirza,*+ yndig som Jerusalem,+ respektindgydende som tropper+ samlet om bannere.+ 5 Vend dine øjne+ bort fra mig, for det er dem der har opskræmt mig. Dit hår er som en gedeflok der kommer hoppende ned fra Giʹlead.+ 6 Dine tænder er som en flok hunfår der kommer op fra badet; de har alle født tvillinger, og ingen af dem har mistet sit afkom.+ 7 Som et stykke granatæble er dine tindinger bag dit slør.+ 8 Der er tres dronninger og firs medhustruer og unge piger uden tal.+ 9 Der er kun én som hende, min due,+ min uangribelige.+ Hun er den eneste ene for sin moder. Hun er den rene for den der fødte hende. Døtrene har set hende, og de priser hende lykkelig; dronninger og medhustruer [har set hende], og de lovsynger hende:+ 10 ’Hvem er denne kvinde+ der skuer ned som daggryet,+ smuk som fuldmånen,+ ren som den glødende sol,+ respektindgydende som tropper samlet om bannere?’“+
11 „Jeg var gået ned til nøddehaven+ for at se på knopperne i regnflodsdalen,+ for at se om vinstokken havde sat knopper, om granatæbletræerne var kommet i blomst.+ 12 Inden jeg vidste af det, havde min sjæl sat mig ved mit villige folks vogne.“*
13 „Vend tilbage, vend tilbage, sjulamit! Vend tilbage, vend tilbage, så vi kan se på dig!“*+
„Hvad er det I ser i sjulamitten?“+
„Noget der er som to lejres dans!“*