Ezekiel
6 Og Jehovas ord fortsatte med at komme til mig, og det lød: 2 „Menneskesøn, ret dit ansigt mod Israels bjerge og profetér+ for dem.+ 3 Og du skal sige: ’Israels bjerge, hør den suveræne Herre Jehovas ord:+ Således har den suveræne Herre Jehova sagt til bjergene og højene,+ til bækkene og dalene: „Se, det er mig som bringer et sværd over jer, og jeg vil ødelægge jeres offerhøje.+ 4 Og jeres altre skal lægges øde+ og jeres røgelsesstandere skal knuses, og jeg vil lade jeres slagne falde foran jeres uhumske guder.+ 5 Og jeg vil lægge Israels sønners døde kroppe foran deres uhumske guder, og jeg vil sprede jeres knogler rundt om jeres altre.+ 6 På alle steder hvor I bor+ vil byerne blive afsvedet+ og offerhøjene lagt øde, for at de kan ligge afsvedne+ og jeres altre ligge øde, og de skal knuses,+ og jeres uhumske guder skal fjernes+ og jeres røgelsesstandere omhugges+ og jeres værker udslettes. 7 Og den slagne skal falde iblandt jer,+ og I skal vide at jeg er Jehova.*+
8 Og når det sker, vil jeg lade en rest blive tilbage til jer: dem der undslipper sværdet ude blandt nationerne, når I spredes i landene.+ 9 Og de af jer der undslipper skal huske mig blandt de nationer hvortil de er ført som fanger,+ for jeg er sønderknust over deres utugtige hjerte der har vendt sig fra mig,+ og over deres øjne som utugtigt [ser] efter deres uhumske guder;+ og de skal ledes ved sig selv over det onde de har gjort, ved deres vederstyggeligheder.+ 10 Og de skal vide at jeg er Jehova; det var ikke for ingenting at jeg talte+ om at gøre denne ulykke mod dem.“’+
11 Således har den suveræne Herre Jehova sagt: ’Slå dine hænder sammen+ og tramp med din fod og sig „ak“ over alle Israels hus’ onde vederstyggeligheder,+ for de vil falde ved sværd,+ ved hungersnød+ og ved pest.+ 12 Den der er langt borte,+ dør af pest; og den der er nærved, falder for sværdet; og den der er ladt tilbage og som er bevaret, vil dø af hungersnød, og jeg vil udtømme min forbitrelse over dem.+ 13 Og I skal vide at jeg er Jehova,+ når deres slagne kommer til at ligge mellem deres uhumske guder+ rundt om deres altre,+ på hver høj bakke,+ på alle bjergenes toppe+ og under hvert frodigt træ+ og under hvert stort træ med tætte grene,+ stedet hvor de har ofret en formildende* duft til alle deres uhumske guder.+ 14 Og jeg vil række min hånd ud mod dem+ og gøre landet til en ødemark, ja et øde sted værre end ørkenen mod Dibʹla,* overalt hvor de bor. Og de skal vide at jeg er Jehova.’“