Lukas
21 Idet han nu kiggede op, så han de rige lægge deres gaver i bidragsbøsserne.*+ 2 Da så han en fattig enke lægge to småmønter af meget ringe værdi* deri,+ 3 og han sagde: „Jeg skal sige jer som sandt er: Denne enke har, skønt hun er fattig, lagt mere i end alle de andre.+ 4 For alle disse lagde gaver i* af deres overflod, men denne [kvinde] lagde i af sin armod alle de midler hun havde at leve af.“+
5 Senere, da nogle talte om hvordan templet var smykket med smukke sten og ting der var viet til det,+ 6 sagde han: „Med hensyn til de ting som I ser på, så vil der komme dage i hvilke der ikke skal lades sten på sten tilbage her som ikke vil blive revet ned.“+ 7 Så spurgte de ham, idet de sagde: „Lærer, hvornår vil disse ting da ske, og hvad vil være tegnet når disse ting skal indtræffe?“+ 8 Han sagde: „Pas på at I ikke ledes vild;+ for mange vil komme på grundlag af mit navn og sige: ’Det er mig,’ og: ’Den fastsatte tid er kommet nær.’+ Gå ikke efter dem. 9 Og når I hører om krige og uroligheder, så bliv ikke opskræmte.+ For disse ting må nødvendigvis først indtræffe, men enden* [kommer] ikke straks.“
10 Så fortsatte han med at sige til dem: „Nation skal rejse sig* mod nation+ og rige mod rige;+ 11 og der skal være store jordskælv, og det ene sted efter det andet tilfælde af pest og hungersnød;+ og der vil komme frygtelige ting og fra himmelen store tegn.+
12 Men før alt dette vil man lægge hånd på jer og forfølge+ jer, idet man vil overgive jer til synagoger og fængsler, og I vil blive ført frem for konger og landshøvdinger for mit navns skyld.+ 13 Det vil føre til et vidnesbyrd* for jer.+ 14 Beslut derfor i jeres hjerter at I ikke i forvejen vil overveje hvordan I skal svare for jer,+ 15 for jeg vil give jer en mund* og en visdom som alle jeres modstandere tilsammen ikke vil kunne modstå eller modsige.+ 16 Endvidere vil I endog blive forrådt af forældre+ og brødre og slægtninge og venner, og de vil bringe død over nogle af jer;+ 17 og I vil blive genstand for alles had på grund af mit navn.+ 18 Og dog vil ikke et hår+ på jeres hoved gå tabt. 19 Ved jeres udholdenhed skal I vinde jeres sjæle.*+
20 Og når I ser Jerusalem omringet+ af lejrede hære, så skal I vide at dens ødelæggelse er kommet nær.+ 21 Så lad dem der er i Judæa flygte til bjergene, og lad dem der er i dens midte gå ud, og lad dem der er på landet ikke gå ind i den;+ 22 for dette er hævnens dage,* da alt det der står skrevet skal opfyldes.+ 23 Ve de gravide kvinder og dem der har et barn at give bryst i de dage!+ For der vil være stor nød over landet* og vrede over dette folk; 24 og de skal falde for sværdets æg og føres som fanger til alle nationerne;+ og Jerusalem skal nedtrædes af nationerne,* indtil nationernes fastsatte tider+ er udløbet.*
25 Og der vil være tegn i sol+ og måne og stjerner, og på jorden angst blandt nationerne, som ved hverken ud eller ind på grund af havets larmen+ og [dets] oprør,+ 26 mens mennesker besvimer på grund af frygt+ og det de venter der kommer over den beboede jord;*+ for himlenes kræfter* skal rystes.+ 27 Og da skal de se Menneskesønnen+ komme* i en sky med magt og megen herlighed.+ 28 Men når disse ting begynder at ske, da ret jer op og løft jeres hoveder, for jeres befrielse nærmer sig.“
29 Så talte han til dem med en billedtale: „Se figentræet og alle de andre træer:+ 30 Så snart de springer ud, ved I af jer selv, ud fra det I ser, at nu er sommeren nær.+ 31 Således ved I også, når I ser disse ting ske, at Guds rige er nær.+ 32 Jeg skal sige jer en sandhed: Denne generation* skal afgjort ikke forsvinde før alt [dette] sker.+ 33 Himmelen og jorden skal forsvinde,+ men mine ord skal afgjort ikke forsvinde.+
34 Men vær opmærksomme på jer selv, så jeres hjerter aldrig bliver tynget af frådseri og drikkeri+ og det daglige livs bekymringer,*+ og den dag pludselig, i et øjeblik, er over jer+ 35 som en snare.+ For den vil komme over alle dem der bor på hele jordens flade.+ 36 Våg da,+ idet I hele tiden beder,+ så I må være i stand til at undslippe alle disse ting som skal ske, og til at bestå over for Menneskesønnen.“+
37 Om dagen underviste han i templet,+ men om natten gik han ud og overnattede på det bjerg der kaldes Oliebjerget.+ 38 Og hele folket+ kom tidligt på dagen til ham i templet for at høre ham.