16 Da svarede Job og sagde:
2 „Jeg har hørt meget som dette.
I er alle besværlige trøstere!+
3 Er der ingen ende på ord som kun er vind,+
eller hvad irriterer dig, siden du svarer?
4 Også jeg kunne tale som I.
Hvis jeres sjæle havde været i min sjæls sted,
ville jeg da bruge blændende ord imod jer,+
og ville jeg ryste på hovedet ad jer?+
5 Jeg ville styrke jer med ord fra min mund;+
og mine læbers trøst ville lindre [jeres smerter].
6 Hvis jeg taler, lindres min smerte ikke,+
og holder jeg op, hvilken [smerte] forsvinder da fra mig?
7 Dog, nu har han gjort mig træt.+
Du har lagt alle dem der forsamles med mig øde.
8 Og mig tager du fat i. Det er blevet et vidne,+
så min magerhed rejser sig imod mig. Den aflægger vidnesbyrd op i mit åbne ansigt.
9 Hans vrede har sønderrevet [mig], og han er mig fjendtligsindet.+
Han skærer tænder ad mig.+
Min modstander hvæsser sit blik imod mig.+
10 De spærrer munden op imod mig;+
med hån har de slået mig på kinderne;
de samler sig i hobetal mod mig.+
11 Gud overlader mig til de små drenge
og kaster mig hovedkulds i de ugudeliges hænder.+
12 Jeg var sorgløs, men han ruskede op i mig;+
ja, han greb mig i nakken og slog mig sønder og sammen,
og han satte mig op som sin skydeskive.
13 Hans bueskytter+ omringer mig;
han kløver mine nyrer+ og har ikke medlidenhed;
han hælder min galde ud på jorden.
14 Revne efter revne bryder han i mig;
han løber imod mig som en vældig kriger.+
15 Jeg har syet sækkelærred+ sammen til min hud,
og jeg har boret mit horn i støvet.+
16 Mit ansigt er rødt af gråd,+
og der hviler et dystert mørke over mine øjenlåg,+
17 selv om der ikke er vold i mine hænder,
og min bøn er ren.+
18 Jord, dæk ikke mit blod!+
Og lad mit skrig være uden sted!
19 Selv nu, se, har jeg en der vidner i himmelen,
ja, mit vidne er i det høje.+
20 Mine venner er talsmænd imod mig;+
mit øje er søvnløst vendt mod Gud.+
21 Og der skal afgøres en sag mellem en mand og Gud,
som mellem en menneskesøn og hans næste.+
22 For kun få år vil komme,
så går jeg bort ad en sti jeg ikke vender tilbage ad.+