En valfartssang. Af Salomon.
127 Hvis ikke Jehova bygger huset,+
er det forgæves at de der bygger det har haft møje med det.+
Hvis ikke Jehova vogter byen,+
er det forgæves at vægteren har våget.+
2 Det er forgæves at I står tidligt op,+
sætter jer sent,+
spiser brød der har kostet jer smerte.+
Uden videre giver han søvn til den han har kær.+
3 Se! Sønner er en arv fra Jehova,+
[moder]livets frugt en belønning.+
4 Som pile i den vældige krigers hånd,+
sådan er sønner man får i sin ungdom.+
5 Lykkelig er den våbenføre mand der har fyldt sit kogger med dem.+
De bliver ikke til skamme,+
for de taler med fjender i porten.