1. Samuel

21 David kom derpå til Nob,+ til præsten Ahimeʹlek; men Ahimeʹlek+ skælvede over at møde David og sagde til ham: „Hvorfor er du alene uden at have nogen med dig?“+ 2 Da sagde David til præsten Ahimeʹlek: „Kongen selv har givet mig påbud angående et ærinde,+ og han sagde desuden til mig: ’Lad ingen vide noget som helst om det ærinde som jeg sender dig ud i og som jeg har givet dig påbud om;’ og jeg har aftalt det og det sted med de unge mænd.* 3 Og nu, hvis du har fem brød ved hånden, så giv mig dem, eller* hvad der nu findes.“+ 4 Men præsten svarede David og sagde: „Jeg har ikke noget almindeligt brød ved hånden; der er derimod helligt brød+ — hvis de unge mænd i det mindste har holdt sig fra kvinder.“+ 5 Da svarede David præsten og sagde til ham: „Jo, kvinder er blevet holdt borte fra os som førhen når jeg drog ud,*+ så de unge mænds legemer* er hellige selv om det er en almindelig færd. Hvor meget mere må de da ikke være hellige på legemet i dag?“ 6 Så gav præsten ham det hellige,+ for der var intet brød dér undtagen skuebrødet* som var blevet fjernet fra [bordet] foran Jehova,+ sådan at der kunne anbringes varmt* brød i stedet, den dag [det gamle] blev taget bort.

7 Men den dag var en af Sauls tjenere dér, en som var tilbageholdt+ hos Jehova, og hans navn var Doʹeg,+ en edomit,+ den førende blandt Sauls hyrder.*+

8 David sagde videre til Ahimeʹlek: „Og har du ikke et eller andet ved hånden her, et spyd eller et sværd? Jeg tog nemlig hverken mit sværd eller mine våben med mig, for kongens ærinde hastede.“ 9 Hertil sagde præsten: „Filisteren Goʹliats sværd,+ ham som du slog ihjel i lavningen ved Eʹla,+ se, det er her bag efoden,+ svøbt ind i en kappe. Hvis du vil have det, så tag det, for der er ikke andet her end det.“ Da sagde David: „Der er intet som det. Giv mig det.“

12 David tog da disse ord til hjerte og blev meget bange+ for Aʹkisj, kongen i Gat. 13 Derfor lod han som om+ han var sindssyg i deres påsyn+ og opførte sig som forrykt mellem hænderne på dem, idet han slog kryds* på dørene i porten* og lod sit spyt løbe ned i skægget. 14 Da sagde Aʹkisj til sine tjenere: „I kan da se at manden opfører sig som en vanvittig. Hvorfor bringer I ham til mig? 15 Mangler jeg vanvittige, siden I er kommet med ham dér for at han kan opføre sig som en vanvittig hos mig? Skulle han dér komme ind i mit hus?“