Zakarias
„Jehovas* ord er imod Haʹdraks land, og Damaskus+ er dets hvilested; for Jehova* holder øje med menneskene+ og med alle Israels stammer. 2 Også Haʹmat+ grænser op til den; Tyʹrus+ med Ziʹdon,+ for den er meget vís.+ 3 Tyʹrus byggede sig så en fæstningsmur og hobede sølv op som støv og guld* som gadesnavs.+ 4 Se, Jehova* vil tage den i besiddelse og styrte dens militærmagt i havet;+ og den skal fortæres af ild.+ 5 Aʹskalon skal se det og frygte; og Gaʹza, også den vil få stærke veer; og Eʹkron,+ for det den stolede på+ skal blive til skamme. Og en konge skal udryddes af Gaʹza, og Aʹskalon skal ikke bebos.+ 6 Og en uægte+ søn skal bo i Asʹdod,+ og jeg vil udrydde filistrenes stolthed.+ 7 Og jeg vil fjerne det blodbestænkte fra hans mund og det afskyelige fra hans tænder,+ og han skal også lades tilbage til vor Gud;* og han skal blive som en sheik*+ i Juda,+ og Eʹkron som en jebusit.+ 8 Og jeg vil slå lejr som en forpost ved mit hus,+ så ingen drager igennem og ingen vender tilbage; og ingen arbejdsfoged skal mere drage igennem dem,+ for nu har jeg set det med egne øjne.+
9 Jubl højt, Zions datter.+ Bryd ud i hyldest,+ Jerusalems datter. Se, din konge+ kommer til dig.+ Han er retfærdig og frelses,*+ sagtmodig*+ og rider på et æsel, ja et fuldvoksent hanæsel, et hunæsels* føl.+ 10 Og jeg vil udrydde* stridsvognen af Eʹfraim og hesten af Jerusalem.+ Og stridsbuen+ skal udryddes. Og han vil tale fred til nationerne;+ og hans herredømme vil nå fra hav til hav og fra Floden* til jordens ender.*+
11 Og du, [kvinde,]* ved din* pagts blod+ vil jeg sende dine fangne+ ud af gruben hvori der ikke er vand.
12 Vend tilbage til borgen,*+ I håbets fanger.+
[Jeg] forkynder også i dag: ’Jeg giver dig det dobbelte* til gengæld, [kvinde].*+ 13 For jeg vil spænde* Juda som min [bue];* på buen vil jeg lægge Eʹfraim, og jeg vil vække dine sønner,+ Zion, mod dine sønner, Grækenland,*+ og jeg vil gøre dig* til en vældig krigers* sværd.’+ 14 Og Jehova vil vise sig over dem,+ og hans pil vil fare ud som lynet.+ Og den suveræne Herre Jehova vil blæse i hornet,*+ og han vil drage af sted med sydens* storme.+ 15 Hærstyrkers Jehova vil selv forsvare dem, og de skal fortære og nedtræde slyngestenene.+ Og de skal drikke+ — larme — som var der vin; og de skal fyldes som skålen, som alterets hjørner.+
16 Og Jehova deres Gud* vil frelse dem+ på den dag som sit folks hjord;+ for som stenene i et diadem funkler de over hans* jord.+ 17 For hvor er hans godhed [stor],+ og hvor er hans skønhed [stor]!+ Af korn vil de unge mænd trives, og jomfruerne af ny vin.“+