Nehemias
1* Nehemiʹas’,+ Hakalʹjas søns, ord: Det var i kisʹlev*+ måned, i det tyvende+ år, mens jeg befandt mig i borgen* Suʹsan,+ 2 at Hanaʹni,+ en af mine brødre, kom, han og nogle andre mænd fra Juda, hvorpå jeg spurgte+ dem ud om jøderne,+ de undslupne+ som var tilbage efter fangenskabet,+ samt om Jerusalem. 3 De sagde da til mig: „Den rest der er tilbage efter fangenskabet, [de som er] dér i provinsen,+ befinder sig i stor ulykke+ og forsmædelse;+ og Jerusalems mur+ er nedbrudt, og dens porte+ er brændt op af ild.“
4 Da jeg nu hørte disse ord, satte jeg mig og græd og sørgede i flere dage, og jeg blev ved at faste+ og bede for himmelens Guds+ ansigt, 5 og jeg sagde: „Ak, Jehova, himmelens Gud,* den store og frygtindgydende Gud,*+ som holder fast ved pagten+ og den loyale hengivenhed mod dem der elsker+ ham og holder hans bud,+ 6 måtte dit øre dog være lydhørt og dine øjne åbne+ for at høre din tjeners bøn,+ som jeg beder for dit ansigt i dag, både dag og nat,+ om dine tjenere, Israels sønner, alt mens jeg bekender+ Israels sønners synder+ som vi har begået mod dig. Vi har syndet, både jeg og min faders hus.+ 7 Vi har virkelig handlet forkert mod dig,+ og vi har ikke holdt de bud+ og forordninger+ og lovbud+ som du pålagde din tjener Moses.+
8 Husk+ dog det ord som du pålagde din tjener Moses, idet du sagde: ’Handler I troløst, vil jeg sprede jer blandt folkeslagene.+ 9 Men vender I om til mig+ og holder mine bud+ og handler efter dem+ — om så jeres fordrevne er ved himmelens rand, vil jeg samle dem derfra+ og bringe dem til det sted+ som jeg har udvalgt for at lade mit navn bo dér.’+ 10 Ja, de er dine tjenere+ og dit folk,+ som du løskøbte ved din store kraft+ og ved din stærke hånd.+ 11 Ak, Jehova,* måtte dit øre dog være lydhørt for din tjeners bøn, ja, for [alle] dine tjeneres bøn,+ de som ønsker at frygte dit navn;+ og lad det dog lykkes for din tjener i dag+ og lad ham finde barmhjertighed for denne mands ansigt.“+
Jeg var nemlig mundskænk+ for kongen.