Til dirigenten. Af Koʹras sønner.+ Masʹkil.
44 Gud, med vore ører har vi hørt det;
vore forfædre har berettet for os+
hvilket værk du øvede i deres dage,+
i fortids dage.+
2 Det var dig der med din hånd drev nationer bort+
og plantede dem [i deres sted].+
Du sønderslog folkestammer og sendte dem bort.+
3 For det var ikke med deres sværd de tog landet i besiddelse,+
og det var ikke deres arm der frelste dem.+
Men det var din højre hånd og din arm+ og dit ansigts lys,
fordi du holdt af dem.+
4 Du er min konge, Gud.+
Giv påbud om en storslået frelse for Jakob.+
5 Ved dig skal vi støde vore modstandere ned;+
ved dit navn skal vi nedtræde dem der rejser sig mod os.+
6 For det var ikke min bue jeg stolede på,+
og det var ikke mit sværd der frelste mig.+
7 Men du frelste os fra vore modstandere,+
og dem der hadede os gjorde du til skamme.+
8 På grund af Gud vil vi synge lovsange dagen lang,+
og dit navn priser vi til fjerne tider.+ Seʹla.
9 Men nu har du forstødt os og ydmyger os,+
og du drager ikke ud med vore hære.+
10 Du får os til at vige tilbage for modstanderen,+
og de der hader os har skaffet sig bytte.+
11 Du giver os hen som får til føde,+
og blandt nationerne har du strøet os ud.+
12 Du sælger dit folk for ingenting,+
og du har ikke tjent på prisen for dem.
13 Du gør os til forsmædelse blandt vore naboer,+
til spot og hån blandt vore omgivelser.+
14 Du gør os til et mundheld blandt nationerne,+
hovedrysten blandt folkestammerne.+
15 Dagen lang har jeg min ydmygelse for øje,
og mit ansigts skam har dækket mig,+
16 på grund af den der højlydt smæder og spotter,
på grund af fjenden og den der hævner sig selv.+
17 Alt dette er kommet over os, uden at vi har glemt dig,+
uden at vi har været falske i [vor] pagt med dig.+
18 Vort hjerte har ikke unddraget sig,+
og vore skridt er ikke bøjet af fra din sti.+
19 Men du har knust os på sjakalers sted,+
og du dækker os med dystert mørke.+
20 Hvis vi havde glemt vor Guds navn,
eller vi bredte vore hænder ud mod en fremmed gud,+
21 mon da ikke Gud ville finde frem til det?+
For han kender hjertets hemmeligheder.+
22 Men for din skyld er vi blevet dræbt dagen lang;
vi er blevet regnet for slagtefår.+
23 Vågn op! Hvorfor sover du, Jehova?+
Bliv vågen! Forstød ikke for bestandig.+
24 Hvorfor skjuler du dit ansigt?
[Hvorfor] glemmer du vor nød og vor undertrykkelse?+
25 Vor sjæl har jo bøjet sig til støvet;+
vor krop har klæbet til jorden.
26 Stå frem! Hjælp os!+
Og løskøb os for din loyale hengivenheds skyld.+