Til dirigenten; for Jeduʹtun. En sang med musikledsagelse; af David.
62 Ja, på Gud venter min sjæl i tavshed.+
Fra ham kommer min frelse.+
2 Ja, han er min klippe og min frelse, mit tilflugtsbjerg;+
jeg kommer ikke til at vakle meget.+
3 Hvor længe vil I fare løs på den mand I vil myrde?+
I er alle som en mur der hælder, en stenmur der er trykket ind.+
4 Ja, de har lagt råd op om med list at drive [ham] bort fra hans høje stilling;+
de bifalder løgn.+
Med munden velsigner de, men i deres indre forbander de.+ Seʹla.
5 Ja, vent tavst på Gud, min sjæl,+
for fra ham kommer mit håb.+
6 Ja, han er min klippe og min frelse, mit tilflugtsbjerg;+
jeg kommer ikke til at vakle.+
7 Hos Gud er min frelse og min herlighed.+
Min stærke klippe, min tilflugt, er hos Gud.+
8 Stol på ham til alle tider, du folk.+
Udøs jeres hjerte for ham.+
Gud er en tilflugt for os.+ Seʹla.
9 Ja, sønner af [jævne] mennesker er et pust;+
sønner af [fornemme] mænd er en løgn.+
Når de lægges op på vægtskålene, er de lettere end et pust alle sammen.+
10 Sæt ikke jeres lid til udbytning,+
og bliv ikke ved ran forledt til tomhed.+
Hvis forrådet øges, da fæst ikke jeres hjerte [derved].+
11 Én gang har Gud talt, to gange har jeg hørt dette:+
at styrken er Guds.+
12 Og din, Jehova, er den loyale hengivenhed,+
for du gengælder enhver efter hans gerning.+