TREDJE BOG
(Salme 73 – 89)
En sang med musikledsagelse; af Aʹsaf.+
73 Ja, Gud er god mod Israel, mod de rene af hjertet.+
2 Men mine fødder var næsten bøjet af [fra vejen];+
mine skridt var nær ved at glide.+
3 Jeg misundte nemlig dem der praler,+
[når] jeg så de ugudeliges fred.+
4 For de har ingen kvaler som fører til deres død;+
og deres vom er tyk.+
5 De har ikke det dødelige menneskes elendige kår,+
og de rammes ikke som andre mennesker.+
6 Derfor er hovmod deres halssmykke;+
vold indhyller dem som en klædning.+
7 Deres øje vælter ud af bare fedme;+
de går videre end hjertets fantasier.+
8 De spotter og taler ondt;+
om udbytning taler de hovent.+
9 I himmelen har de sat deres mund;+
og deres tunge vandrer om på jorden.+
10 Derfor fører han sit folk tilbage hertil,
og vand i fuldt mål tømmes ud til dem.
11 Og de siger: „Hvordan skulle Gud kunne vide noget?+
Og findes der kundskab hos den Højeste?“+
12 Se! Dette er de ugudelige, som er sorgløse for stedse.+
De øger [deres] forråd.+
13 Ja, det er til ingen nytte at jeg rensede mit hjerte+
og vaskede mine hænder i uskyld.+
14 Og jeg ramtes dagen lang+
og [fik] min retledning morgen efter morgen.+
15 Hvis jeg havde sagt: „Jeg vil udtale mig således,“
se! dine sønners generation
havde jeg da forrådt.+
16 Nu ville jeg tænke efter for at få kundskab om dette;+
det var et problem for mig,
17 indtil jeg gik ind i Guds storslåede helligdom.+
Jeg ville udgrunde deres fremtid.+
18 Ja, du sætter dem hvor der er glat.+
Du lader dem synke i ruiner.+
19 Hvilken forfærdelse de dog er blevet til — som på et øjeblik!+
Det er ude med dem! Deres endeligt kommer med pludselige rædsler!
20 Som en drøm når man vågner, Jehova,+
vil du, når du rejser dig, ringeagte billedet af dem.+
21 For mit hjerte forbitredes,+
og i mine nyrer følte jeg skarp smerte,+
22 og jeg var dum og havde ingen kundskab;+
som dyrene var jeg blevet for dig.+
23 Men jeg er til stadighed hos dig;+
du har grebet fat i min højre hånd.+
24 Med dit råd fører du mig,+
og senere henter du mig til herlighed.+
25 Hvem har jeg [ellers] i himmelen?+
Og bortset fra dig har jeg ikke behag i noget på jorden.+
26 Svigter min krop og mit hjerte+ —
Gud er mit hjertes klippe og min andel for stedse.+
27 For, se! de der holder sig langt fra dig går til grunde.+
Du vil bringe enhver til tavshed som utugtigt forlader dig.+
28 Men for mig er det bedste at søge nær til Gud.+
Jeg har gjort den suveræne Herre Jehova til min tilflugt+ —
for at forkynde alle dine gerninger.+