Til dirigenten; for Jeduʹtun. Af Aʹsaf.+ En sang med musikledsagelse.
77 [Jeg løfter] min røst til Gud, ja, jeg vil råbe;+
[jeg løfter] min røst til Gud, og han vil lytte til mig.+
2 På min trængsels dag er det Jehova jeg har søgt.+
Om natten er min hånd rakt ud og slappes ikke;
min sjæl nægter at lade sig trøste.+
3 Jeg husker Gud, og stønner;+
jeg grubler, og min ånd bliver svag.+ Seʹla.
4 Du har grebet fat i mine øjenlåg;+
jeg er foruroliget, og jeg kan ikke tale.+
5 Jeg har tænkt over fortids dage,+
over svundne tiders år.
6 Jeg husker mit strengespil om natten;+
med mit hjerte grubler jeg,+
og min ånd gransker.
7 Er det for stedse Jehova forstøder,+
og vil han aldrig mere vise velvilje?+
8 Er det for bestandig slut med hans loyale hengivenhed?+
Er det forbi med [hans] ord+ i kommende generationer?
9 Har Gud glemt at være nådig,+
eller har han i vrede lukket til for sin barmhjertighed?+ Seʹla.
10 Og skal jeg fortsat sige: „Det der gennemborer mig er dette:+
at den Højestes højre forandrer sig“?+
11 Jeg husker Jahs handlinger;+
ja, jeg husker din underfulde gerning i gammel tid.+
12 Og jeg grunder over hele dit værk,+
ja, dine gerninger grubler jeg over.+
13 Gud, på det hellige sted er din vej.+
Hvem er en gud så stor som Gud?+
14 Du er den [sande] Gud der handler underfuldt.+
Blandt folkeslagene har du gjort din styrke kendt.+
15 Med [din] arm har du genløst dit folk,+
Jakobs og Josefs sønner. Seʹla.
16 Vandene har set dig, Gud;
vandene har set dig; de fik veer.+
Ja, dybet kom til at bæve.+
17 Skyerne tømte sig tordnende for vand;+
[sin] stemme lod skydækket lyde.
Ja, dine pile fløj hid og did.+
18 Din tordenstemme [lød] som vognhjul;+
lynene oplyste det frugtbare land;+
jorden bævede og rystede.+
19 Gennem havet [gik] din vej,+
og din sti gennem mange vande;
og dine spor blev ikke kendt.
20 Som en hjord førte du dit folk,+
ved Moses’ og Arons hånd.+