Esajas

8 Derpå sagde Jehova til mig: „Tag dig en stor tavle+ og skriv på den med et dødeligt menneskes griffel:* ’Maʹher-Sjaʹlal-Hasj-Baz’.* 2 Og lad mig få en vidneerklæring+ ved trofaste vidner,+ præsten Uriʹja+ og Jeberekʹjas* søn Zekarʹja.“*

3 Så nærmede jeg mig profetinden, og hun blev gravid og fødte en søn.+ Derpå sagde Jehova til mig: „Giv ham navnet Maʹher-Sjaʹlal-Hasj-Baz, 4 for endnu inden drengen har viden til at råbe:+ ’Min far!’ og ’Min mor!’ vil man bære forrådene fra Damaskus og byttet fra Samaʹria bort [og] frem for Assyriens konge.“+

5 Da talte Jehova igen til mig, yderligere, og sagde: 6 „Fordi dette folk har vraget+ Siʹloas* vande+ som løber stille, og der er glæde+ over Reʹzin og Remalʹjas* søn,+ 7 ja derfor, se, fører Jehova* Flodens+ vande, som er mægtige og mange, op imod dem,+ Assyriens konge+ og hele hans herlighed.+ Og han skal stige op over alle sine lejer og gå over alle sine bredder 8 og strømme ind i Juda. Han skal oversvømme det og overskylle det.+ Op til halsen vil han nå.+ Og hans vingefang+ skal fylde bredden af dit land, Immaʹnuel!“*+

9 Vold ondt,* I folkeslag, og bliv knust; og lyt, alle I jordens fjerne egne!+ Spænd jeres bælte,+ og bliv knust!+ Spænd jeres bælte, og bliv knust! 10 Læg en plan, og den vil blive forpurret!+ Tal et ord, og det vil ikke stå fast, for Gud er med os!*+ 11 For således har Jehova sagt til mig med den stærke hånd [på mig], så han kunne få mig bort* fra at vandre på dette folks vej, idet han sagde: 12 „I må ikke sige: ’En sammensværgelse!’ om alt det hvorom dette folk bliver ved med at sige: ’En sammensværgelse!’,+ og det de frygter, må I ikke frygte og ikke skælve for.+ 13 Hærstyrkers Jehova — det er ham I skal holde hellig,+ og han skal være den I frygter,+ og han skal være den der får jer til at skælve.“+

14 Og han skal blive som en helligdom;+ men [også] som en sten at støde an imod og som en klippe at snuble over+ for begge Israels huse, som en fælde og som en snare for Jerusalems indbyggere.*+ 15 Og mange iblandt dem skal snuble og falde og kvæstes og gribes af snaren og fanges.+

16 Rul vidneerklæringen* sammen,+ forsegl loven blandt mine disciple!*+ 17 Og jeg vil nære forventning til Jehova,+ der skjuler sit ansigt for Jakobs hus,+ og jeg vil sætte mit håb til ham.+

18 Se! Jeg og de børn som Jehova har givet mig,+ er som tegn+ og som mirakler* i Israel fra Hærstyrkers Jehova, der bor på Zions Bjerg.+

19 Og hvis de siger til jer: „Henvend jer til åndemedierne+ eller til dem der har en spådomsånd, som hvisker+ og mumler,“* er det da ikke til sin Gud at et folk skulle henvende sig?+ [Skulle man henvende sig] til de døde for de levendes skyld?+ 20 Til* loven og til vidneerklæringen!+

Visselig, de vil blive ved med at sige hvad der stemmer med denne udtalelse,*+ som ikke har daggryets lys.+ 21 Og den enkelte* skal gå gennem landet,* betrængt og sulten;+ og fordi han er sulten og harmes, vil han nedkalde ondt over sin konge og over sin Gud,*+ og han vil kigge opad, 22 og ud over jorden vil han spejde, og se! kval og mørke,+ dunkelhed, vanskelige tider og mulm uden klart lys.*+