Esajas

29 „Ve Aʹriel,*+ Aʹriel, staden hvor David slog lejr!+ Føj blot år til år; lad højtiderne+ gå deres gang. 2 Og jeg skal indeslutte Aʹriel,+ og der skal blive sorg og klage,+ og det skal blive for mig som ildstedet på Guds alter.*+ 3 Og jeg vil slå lejr hele vejen rundt om dig,* og jeg vil belejre dig med en skanse* og rejse belejringsværker mod dig.+ 4 Og du skal synke ned og tale fra jorden, og hvad du siger vil lyde lavmælt fra støvet.+ Og din stemme skal komme som [fra] et åndemedium, fra jorden; ja, hvad du siger vil lyde som hvisken fra støvet.+ 5 Og hoben af dem der er fremmede for dig skal blive som fint støv,+ og hoben af tyranner+ som avnerne der forsvinder.+ Og det skal ske på et øjeblik, pludseligt.+ 6 Af Hærstyrkers Jehova vil du blive hjemsøgt med torden og med jordskælv og et vældigt brag, med uvejrsvind og storm og en fortærende ilds flamme.“+

7 Og ganske som i en drøm, i et nattesyn, skal det gå hoben af alle de nationer der fører krig mod Aʹriel,+ ja alle dem der fører krig mod det, og belejringstårnene mod det og dem der indeslutter det.+ 8 Ja, det skal gå ganske som når den sultne drømmer: se, han spiser, men han vågner op, og hans sjæl er tom;+ og ganske som når den tørstige drømmer: se, han drikker, men han vågner op, og se, han er træt og hans sjæl er udtørret; således vil det gå hoben af alle de nationer som fører krig mod Zions Bjerg.+

9 Tøv I blot og bliv forbløffede;+ forblind kun jer selv og bliv forblindede.*+ De er berusede,+ men ikke af vin; de raver, men ikke af stærke drikke.+

10 For over jer har Jehova udgydt en dyb søvns ånd;+ og han lukker jeres øjne, profeterne;+ og jeres hoveder, seerne,+ har han tildækket.+ 11 Og for jer bliver synet af alt dette som ordene i en forseglet bog,+ som man giver til en der er kendt med skrift idet man siger: „Læs nu dette,“ og han må sige: „Jeg kan ikke; den er jo forseglet;“+ 12 og man giver bogen til en som ikke er kendt med skrift idet man siger: „Læs nu dette,“ og han må sige: „Jeg er slet ikke kendt med skrift.“

13 Og Jehova* siger: „Fordi dette folk holder sig nær med sin mund og blot ærer mig med sine læber,+ hvorimod det har fjernet sit hjerte langt fra mig,+ så deres frygt for mig er tillærte menneskebud,+ 14 derfor, se, er jeg den der igen vil handle underfuldt med dette folk,+ på en underfuld måde og med noget underfuldt; og dets vise mænds visdom skal forgå, og dets forstandige mænds forstand vil skjule sig.“+

15 Ve dem der dybt nede vil skjule [deres] beslutninger for Jehova,+ og hvis gerninger er gjort på et mørkt sted,+ mens de siger: „Hvem ser os, og hvem kender os?“+ 16 Jeres bagvendte tankegang! Skal pottemageren* regnes lige med leret?+ Ja, skal det frembragte sige om den der frembragte det: „Han frembragte mig ikke“?+ Og skal det som er dannet, sige om den som dannede det: „Han har ikke udvist forstand“?+

17 Kun en meget kort tid endnu, og skal Libanon da ikke forvandles til en frugthave+ og frugthaven regnes for en skov?+ 18 Og på den dag skal de døve høre bogens ord,+ og fra mulmet og fra mørket skal de blindes øjne se.+ 19 Og de sagtmodige+ skal atter fryde sig over Jehova, ja, over Israels Hellige vil de fattige blandt menneskene* juble,+ 20 for det er forbi med tyrannen,+ og det er slut med pralhalsen,+ og alle der er årvågne for at øve ondt+ er udryddet, 21 de der får et menneske til at synde med ord,+ og de der lægger lokkemad for ham der retleder i porten,+ og de der skubber den retfærdige til side med tomme argumenter.+

22 Derfor, således har Jehova sagt til Jakobs hus, han som løskøbte Abraham:+ „Nu beskæmmes Jakob ikke, og nu blegner hans ansigt ikke;+ 23 for når han ser sine børn, mine hænders værk, i sin midte,+ vil de hellige* mit navn,+ ja de skal hellige Jakobs Hellige,+ og Israels Gud* viser de ærefrygt.+ 24 Og de som er forvildede i ånden skal komme til at kende forstand, og de der mukker vil tage mod belæring.“+